FC Midtjyllands australske kantspiller Awer Mabil sendte målet til 3-1 i kassen for midtjyderne, da mesterskabet i denne sæson blev sikret mod FCK med netop dét resultat. Nu venter et nyt forsøg med europæisk fodbold for midtjyderne, og Mabil vil nu komme med i den helt store turnering.
Det fortæller han i et interview med det australske medie The World Game.
Læs også:FCM-legende: Benhams penge og tankegang er årsagen til fremgang
- Mine tanker er på Champions League. Det er det, som holdet er blevet bygget op til i de seneste par år, og det kan man efterhånden godt se på banen. Ens fodboldkarriere er ikke lang, og jeg prøver at skabe historie med denne klub, siger Awer Mabil.
Særligt har kantspilleren en drøm om at møde favoritholdet fra barndommen, Manchester United, og engelsk fodbold er da også noget, som han har ambitioner til at blive en del af på et tidspunkt.
Læs også:Leder: FC Københavns guldhåb kommer fra skadeslisten
- Det er mit store mål. Uanset om det sker nu eller senere, så skal man arbejde hårdt og være klar, hvis muligheden opstår. Jeg synes, at den engelske stil passer godt til mig. Der skal bare være nogen, som tror på en, siger han og fortsætter:
- Jeg kan helt sikkert se mig selv være der en dag, fordi det er sådan en spiller, jeg er, fortæller Mabil.
I denne sæson er det blevet til otte mål og fem assister for FC Midtjylland i Superligaen.
Læs også:FC Midtjylland har forsvarsduo tilbage – sparer brasilianer
Læs også:Jess Thorup hylder FCM for at fastholde deres dna og udtryk