Video : Tipsbladet
Superliga

Lynhurtigt udsolgt til Lyngbys returkamp mod Hobro

Der skulle ikke bruges mere end halvanden time, så var alle billetter til kampen mellem Lyngby og Hobro solgt.

Mandag blev det til en 2-1-sejr til Lyngby over Hobro på udebane i den første af de to altafgørende playoff-kampe om overlevelse i Superligaen. Allerede nu kan de se, at det bliver foran et udsolgt Lyngby Stadion i returkampen.

Det melder Lyngby på klubbens officielle hjemmeside.

Læs også:Lyngby-træner frygter ikke Hobros historik

- Det tog ikke engang halvanden time, så var der ikke flere billetter tilbage til kampen mod Hobro IK, og derfor kan vi melde udsolgt, skriver klubben og fortsætter:

- Dermed kan de kongeblå drenge se frem til et fyldt Lyngby Stadion under corona-restriktioner, hvilket betyder vi bliver omkring 2400 i alt til den altafgørende kamp, hvor vi spiller om overlevelse i Superligaen, lyder det fra Lyngby Boldklub.

Læs også:Hobro-målmand om karrierestop: Jeg slutter på toppen

Samtidig bliver det fastslået, at man er helt blæst bagover af den støtte, som de oplever, og at det er endnu et tegn på den bevægelse, som klubben oplever i byen, og at man glæder sig til at se fansene igen på mandag.

Endvidere bliver der lovet overraskelser på dagen, og at der opfordres til, at man ankommer i den kongeblå Lyngby-trøje.

Returkampen, som endten bliver Hobros eller Lyngbys sidste Superliga-kamp i denne omgang, spilles mandag i næste uge klokken 19.