Kasper Enghardt tager endnu en sæson i Lyngby Boldklub. Den 28-årige spiller har således skrevet under på en ny aftale med De Kongeblå, som gælder for den kommende sæson.
Det bekræfter Lyngby på sin hjemmeside mandag.
Læs også:Succes for Superligaen: Ingen kampe har været smittespreder
Enghardt kom til Lyngby fra Randers FC sidste sommer, og i Lyngby har han spillet både på midtbanen og i forsvaret. Det er dels den alsidighed og hans lederegenskaber, der gør, at Lyngby gerne vil beholde ham.
- Kasper har haft en stor andel i vores overlevelse sidste sæson. Derfor er vi også rigtig glade for, at kunne fortsætte samarbejdet i den kommende sæson. Han bidrager til vores kultur og miljø dagligt – både på og uden for banen.
Læs også:Efter stop i Lyngby: Forsvarsspiller rykker til Næstved
- Kasper er alsidig, og kan dække flere pladser, hvilket altid er rart for en træner, og samtidig er han taktisk stærk og en ledende figur på banen. Så vi er glade for at få papir på Kasper endnu et år, siger cheftræner Christian Nielsen ifølge klubbens hjemmeside.
Mens Kasper Enghardt har forlænget sin aftale, sagde Lyngby søndag farvel til en anden defensivspiller i Lasse Nielsen. Han skifter i stedet til Næstved Boldklub.
I Lyngby har Enghardt hidtil spillet 32 kampe med ét mål til følge.
Læs også:SønderjyskE-boss: Har aldrig sluppet Dal Hende af syne