Lyngby Boldklub har gennemført en ændring i den sportslige afdeling, hvor Nicas Kjeldsen overtager den overordnede ledelse for U19-holdet og fremover får fokus på de ældste segmenter på klubbens akademi.
Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Læs også:Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub
I Lyngby BK kalder adm. direktør Andreas Byder det en styrkelse af organisationen:
'Vi har fået skabt stor kontinuitet i vores hus, og råder i dag over en rigtig stærk stamme af fagligt dygtige trænere. Kontinuiteten og det faglige niveau på akademiet gør, at vi nu kan vende fokus på at styrke organisationen omkring transitionen ind på førsteholdet, som er så vigtig for os strategisk og for klubbens business case' lyder det fra Andreas Byder til klubbens hjemmeside.
Læs også:Prøvespiller imponerede Vendsyssel-chef: En meget interessant spiller
Helt konkret betyder det, at Nicas Kjeldsen nu er ansvarlig leder for alle klubbens U-hold fra U13 til og med U19. Birger Jørgensen får i stedet primært fokus på førsteholdet, mens han i samarbejde med Nicas Kjeldsen udvikler klubben sportsligt i henhold til strategien.
'Nicas vil fremover fokusere på den strategiske del samt på U17-U19-holdene og transitionen herfra ind på førsteholdet. Selvom vi har stærke cases både før og nu tror vi, at vi kan løfte os endnu mere, og det bliver Nicas’ opgave at øge fokus og udvikling her sammen med de dygtige trænere i segmenterne' fortæller den administrerende direktør.
Ændringen er trådt i kraft i denne uge, skriver klubben på sin hjemmeside.
Læs også:FC Midtjylland udlejer angriber til svensk klub
Læs også:Avis: Her er Nicklas Bendtners nye klub
Læs også:SønderjyskE fik testsejr: Vi er godt på vej