Video : Tipsbladet
Superliga

Lyngby-assistent om pokal-lodtrækning: SønderjyskE er favoritter

Der venter et opgør mod de forsvarende mestre for Lyngby BK i næste runde af pokalturneringen.

Lyngby Boldklub var efter pokalsejr en over Slagelse BI med i bowlen, da der torsdag aften blev trukket lod til fjerde runde.

Her blev de parret med de forsvarende pokalmestre fra SønderjyskE på udebane.

Den nordsjælandske klub kom fra tredjerunde med en storsejr på hele 9-0, og derfor er der en vis optimisme at spore, selvom de møder Superligaens aktuelle førerhold.

Læs også:FC København og FC Midtjylland brager sammen i Sydbank Pokalen

- Vi havde selvfølgelig håbet på at få en kamp på hjemmebanen, hvor vi ved, at vi er stærke, men selv om SønderjyskE er favoritter, så lever alle kampe i Sydbank Pokalen deres eget liv, så vi tager til Sønderjylland for at jagte det videre avancement, fortæller Lyngby Boldklubs assistenttræner Jonathan Hartmann til klubbens hjemmeside.

Han noterer sig, at de kongeblå generelt har et godt tag på Glen Riddersholms mandskab.

- Vi har spillet flere tætte kampe mod SønderjyskE på det seneste, og mange af dem er endt uafgjort, og med en sejr har vi nogle sjove kvartfinalekampe at se frem til i foråret, så vi glæder os til kampen, men lige nu er al fokus på de kommende kampe i Superligaen, slutter han.

Læs også:Pokaldrama: AGF-målmand går fra nedsmeltning til helterolle i sejr

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kampen skal spilles, men sikkert er det, at runden afvikles i perioden 15.-17. december.

Læs også:Færøsk topklub henter træner i Lyngby Boldklub

Læs også:Avis: Brøndby IF kigger på andre Superliga-trænere

Læs også:Kolding giver sig selv 20 procents chance for at slå AGF ud af pokalen