Video : Tipsbladet
Superliga

Ludwig hylder Horsens' første halvleg: Klart den bedste i denne sæson

AC Horsens' Alexander Ludwig var træt af, at det kun blev til ét point mod FC Nordsjælland, men han kunne se gode ting i deres egen første halvdel af kampen.

AC Horsens har kæmpet med at få point på kontoen i denne sæson, men søndag eftermiddag var de tæt på at tage deres første sejr. Men en udligning til 1-1 i de sidste minutter af den ordinære spilletid betød, at tre blev til ét.

Dog var der en del at tage med fra opgøret, mener Horsens' Alexander Ludwig, som var meget tilfreds med den måde, som holdet spillede i første halvleg af kampen. Det slår han fast i et interview med TV3 Sport.

Læs også:Sen udligning i Horsens sender et enkelt point til Farum

- Det var klart den bedste halvleg i hvert fald - og nok også den bedste kamp i sin helhed med vores intensitet og udtryk. Det har vi savnet lidt, vores vildskab.  Det var dejligt at se, at den var der i dag. Det skal vi tage med, lyder det fra Ludwig.

Midterforsvareren ærgrer sig derfor også over, at det endte, som det gjorde.

Læs også:LIVE: Sådan gik det, da AC Horsens fik besøg af FC Nordsjælland

- Man er skuffet nu her. Man følte, at man havde tre point, som vi gav alt for og kæmpede for. Det kan godt være, at vi ikke følger op på vores flotte første halvleg, men vi kriger, fortæller Alexander Ludwig.

Med det ene point har AC Horsens nu fordoblet deres pointantal til to i alt, og de går derfor op på siden af Lyngby på næstsidstepladsen. Næste opgave for AC Horsens er mod OB på udebane.

Læs også:Bedst og værst: Kian Hansen-brøler gav Horsens point

Læs også:Søndagens rygtebørs: La Liga-klub følger Nordsjælland-komet

Læs også:Ærgerrige Horsens-spillere: Jonas Dal har næsten måttet dæmpe tingene