Video : Tipsbladet
Superliga

Ludwig: Forskellen mellem Bo Henriksen og Jonas Dal er stil

AC Horsens' nye cheftræner skiller sig særligt ud på ét punkt i forhold til Bo Henriksen.

Efter seks år i klubben er Bo Henriksen nu ikke længere en del af AC Horsens. I stedet for ham har man hentet den tidligere Hobro-cheftræner Jonas Dal, og her kan en spiller som Alexander Ludwig nemt mærke forskellen.

Det fortæller han om i et interview med Horsens Folkeblad, hvor det særligt er boldbesiddelse, der er et emne.

Læs også:Optakt: AaB - AC Horsens

- I foråret formede vores kampe sig flere gange undervejs på den måde, at vi kom i kontrol ved at have bolden meget. Det var i kampens hede, at det skete. Den store forskel er, at nu er det vores udgangspunkt, når vi går på banen, lyder det fra Ludwig.

Han peger endvidere på, at oplægget nu er, at Horsens-mandskabet skal være styrende på bolden. Dog ændrer det ikke på, at de stadig skal have godt med energi og power i deres duelspil, fastslår forsvarsspilleren. De dele skal få kampene til at foregå på deres præmisser.

Læs også:Horsens lurer på Okosun: Åndssvagt ikke at spørge, hvad han koster

Dermed er det mest det spillemæssige udgangspunkt, som er nyt for Horsens-spillerne. Derfor understreger Alexander Ludwig, at det er altafgørende for dem at have troen på, at det kan lade sig gøre.

Næste opgave for AC Horsens er på udebane mod AaB. Det er på mandag, hvor de spiller klokken 19, og opgøret sendes direkte på TV3 Sport.

Læs også:Horsens forstærker sig: Henter tidligere AGF-ungdomsspiller

Læs også:Overblik: Superligaens sommertransfers 2020

Læs også:Superliga powerranking: Kan BIF, AGF og OB holde sig over FC-klubberne?