Video : Tipsbladet
Superliga

AaB-exit: Lucas Andersen tæt på denne klub

Ifølge Tipsbladets oplysninger er Lucas Andersen tæt på at skifte til Queens Park Rangers i England.

Den tidligere landsholdsspiller Lucas Andersen er på vej væk fra AaB.

Det kan Tipsbladet afsløre.

Ifølge Tipsbladets oplysninger er AaB'eren på vej til London, hvor Marti Cifuentes og Queens Park Rangers står klar til at overtage AaB'eren.

Lucas Andersen startede i AaB, inden han i en ung alder rykkede til Ajax. Siden var han forbi schweizisk fodbold og kom i 2019 retur til Danmark, Superligaen og AaB.

Andersen havde kun et halvt år igen af aftalen med AaB, og nu får han altså sandsynligvis chancen igen i udlandet hos en træner i Queens Park Rangers, der kender ham indgående.

Lucas Andersen og AaB rykkede i sommer ud af Superligaen, og AaB-kaptajnen, 29 år, har haft det svært de sidste par år.

Nordjyden er løntung, så for AaB er det også en mulighed for at frigøre nogle midler.

Den dygtige offensive midtbanespiller har scoret to gange i 14 kampe i denne sæson.

Tipsbladet har forsøgt at få en kommentar fra AaB's sportsdirektør, Ole Jan Kappmeier, men han har ikke svaret tilbage.

Lucas Andersen mangler at gennemgå et lægetjek, inden transferen er på plads.