Sebastian Hausner har etableret sig i AGF's midterforsvar og er blevet lidt af en fanfavorit - og det skyldes ikke blot, at han kommer fra egen ungdomsafdeling. Han er noget helt for sig selv, forklarer Morten Mølkjær over for stiften.dk.
Mølkjær, der nu er cheftræner for NordicBet Liga-klubben Kolding IF, arbejdede sammen med Hausner, da han var ungdomstræner i AGF.
Læs også:Optakt: AC Horsens - AGF
Her noterede Mølkjær sig en spiller, der havde problemer i småspillet, men som kompenserede ved at være frygtløs i alle nærkampe. Sådanne forsvarsspillere ser man ikke længere mange af, og det gør typer som Hausner charmerende.
- Sebastian er noget helt for sig selv. Old school på den fede måde. Han spiller jo som mange forsvarsspillere gjorde i 1990'erne. Frygtløs. Kompromisløs. Råber og skriger. En uddøende race.
Læs også:BIF-træner: De kan gøre ondt på alle hold
- Han lægger alt, hvad han har at byde ind med, ude på banen. Det er der noget charmerende over i dag, hvor forsvarsspillere skal kunne meget mere spillemæssigt, og man helst ikke må træde hinanden over tæerne, siger Mølkjær til stiften.dk.
20-årige Hausner har spillet 41 førsteholdskampe for AGF og kan søndag få optræden nummer 42, når århusianerne gæster AC Horsens.
Læs også:AGF har stor forsvarsprofil med til Horsens
Læs også:Tidligere OB’er overvejer skifte: Åben for Danmark
Læs også:AGF forlænger med stor forsvarsprofil