Lørdag afgøres det, om trio kan spille topkamp for FC København
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Lørdag afgøres det, om trio kan spille topkamp for FC København

Dame N'Doye, Rasmus Falk og Pierre Bengtsson er måske-måske ikke klar til opgøret mod FC Midtjylland. En beslutning træffes lørdag.

Topbraget søndag mellem FC Midtjylland og FC København har stor betydning for især udeholdet FCK, der lige nu hænger fire point efter guldkonkurrenterne, og derfor skal Solbakkens mandskab forsøge at hente noget af forspringet ind.

Men det bliver svært, for FCK har skader lige for tiden, og klubben har også slidte stænger efter en del klubkampe dette efterår.

Således ved Ståle Solbakken ikke helt, hvem det er, han har til rådighed mod FC Midtjylland. Torsdag udgik både Rasmus Falk og Pierre Bengtsson af opgøret mod Dynamo Kiev. Et opgør, Dame N'Doye ikke var klar til at spille.

Læs også:Marcondes om FCM: Min rolle er en helt anden end i FC Nordsjælland

Og netop de tre spilleres deltagelse i topkampen mod FC Midtjylland bliver først afgjort lørdag. Sådan lyder det på FC Københavns hjemmeside.

Ståle Solbakken ser dog frem til kampen.

- Uanset deres kvaliteter, så vi kommer til Herning for at vinde, og vi har en god tro på, at vi kan tage point med derfra. Vi har set stærke ud i vores organisation noget tid nu, og vi ved, at vi har offensive kvaliteter.

Læs også:Ærgerlig Kiev-træner: Vi tabte to point

- Vi skal ramme den rigtige balance i tingene. Vi er selvfølgelig bevidste om, at der er nogle points forskel på holdene i tabellen før kampen, men 3F Superligaen bliver ikke afgjort på søndag, uanset hvem der vinder, lyder det fra nordmanden.

I forvejen forventes FCK at være uden Andreas Bjelland, Nicolai Boilesen, Bryan Oviedo, Robert Mudrazija, Carlo Holse og Jonas Wind, så det vil være et slag, hvis holdet også er uden den førnævnte trio.

Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud

Læs også:Midtjylland-træner morer sig over Solbakken: Ståle må tilbage i skolen

Læs også:FCM-kaptajn roser N'Doye: Den bedste angriber, jeg har mødt i Superligaen