Video : Tipsbladet
Superliga

Lindstrøm fik comeback efter betændt akillessene: Skulle lige i gang

Jesper Lindstrøm var tilbage for Brøndby efter en hævet akillesene mandag mod OB.

Den unge Brøndby-komet Jesper Lindstrøm har i en periode af opstarten med sin klub været ude med en betændelse i akillessenen. Den var overstået i mandagens testkamp mod OB, hvor han var med igen.

Lindstrøm kunne i forbindelse med sin tilbagevenden til fodboldbanen godt se, at han lige skulle i gang igen. Det fortæller han i et interview med Brøndby-fanmediet 3point.dk.

Læs også:Transferplanen: Afventende Brøndby leder efter angriber og venstre back

- Jeg kunne godt mærke, at jeg lige skulle i gang igen med luften i lungerne og tempoet i kampen, men jeg synes det gik helt okay, siger han og fortsætter:

- Havde både dårlige og gode touch, men var godt med i det første mål, så synes alt i alt at det var fine 30 minutter, jeg fik i benene, lyder det fra Jesper Lindstrøm.

Læs også:Daniel Wass: Når jeg kommer hjem bliver det for Brøndby

Endvidere fortæller offensivspilleren, at man har taget det hele stille og roligt med akillessenen, men at han følte sig klar til opgøret mod Odense-klubben. Samtidig mener Lindstrøm, at det gik rigtig godt.

Brøndby vandt opgøret mod OB med 2-1, og deres næste testkamp er mod engelske Crystal Palace, inden Superligaen går i gang igen. 

Læs også:Lindstrøm er blevet ramt af en betændelsestilstand i akillessenen

Læs også:Brøndby-chef om spillerkøb: Ikke en mulighed

Læs også:Brøndby-talent vil være fast mand: Har fået vist mig frem