Lars Lilholt: Nu har AGF da én god spiller

Lars Lilholt har måttet se favoritspilleren Mads Emil Madsen skifte til "hadeklubben" AGF.



Et af Lars Lilholts største fodboldmareridt blev fredag til virkelighed.

Her skiftede Silkeborg-drengen Mads Emil Madsen til AGF fra Slavia Prag, og det var noget, der gav et sug i maven hos den landskendte troubadour, der absolut ikke vil kalde det kærlighed at se den 24-årige midtbanespiller løbe rundt i en hvid trøje i Aarhus.

Silkeborg IF-fanen Lars Lilholt har et meget tæt forhold til Mads Emil Madsen, som han var træner for i ungdomsårene. Derudover var Lars Lilholt Band personlig sponsor for Mads Emil Madsen, da han tørnede ud for Silkeborg IF, og desuden er Lilholts søn AGF-spillerens bedste ven.

Da Mads Emil Madsen i sommeren 2020 skiftede fra Silkeborg IF til LASK Linz i Østrig, sagde Lars Lilholt følgende til Tipsbladet.

– Jeg er utroligt glad for, at han skifter til udlandet. At se ham løbe rundt i AGF havde jeg godt nok været træt af. Uha, det vil jeg næsten ikke engang tænke på.


Her to år senere er sangeren nødt til at tænke på det, for fredag blev det en realitet, at Mads Emil Madsen skifter til AGF. 

Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvordan Lars Lilholt har det med det? Det svarer han på, da Tipsbladet fanger ham i tourbilen på vej til Skagen, hvor han søndag aften skal give koncert.

– Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at han er endt derude. Gu er jeg da det. På den anden side ved jeg også, at AGF har mange flere økonomiske muskler, end vi nogensinde får i Silkeborg IF, og jeg kan godt forstå, han har takket ja til det tilbud, han har fået. Jeg havde gerne set ham i den røde trøje, men jeg forstår ham såmænd godt, og jeg ønsker ham held og lykke i AGF, siger Lars Lilholt og tilføjer:

– Det ender sgu da nok med, at jeg skal ud og se en AGF-kamp i løbet af efteråret. Men da min søn ringede og fortalte, hvad Mads Emil havde valgt, skal jeg da gerne indrømme, at min første reaktion var "satans også".

– Men sådan er det jo. Jeg er sikker på, at når nu AGF har fået så fantastisk en midtbanespiller, er de allerede overbeviste om, at de skal ud og spille i Europa. 

Har du talt med Mads Emil, efter at han blev AGF-spiller?

– Nej, det har jeg ikke, men det har min søn. Jeg tror ikke, jeg vil drille Mads, når jeg ser ham. Han er en følsom dreng, og jeg er sikker på, at det heller ikke har været let for ham. 

Kommer du ligefrem til at holde med AGF i nogle kampe?

– Nah, det ved jeg sgu ikke. Om ikke andet er det da meget godt for Thomas Helmig, at AGF nu i det mindste har én spiller, der kan spille fodbold. Jeg er SIF'er, men jeg har da en plan om, at jeg skal ud og se Mads Emil spille sammen med min søn, lyder det fra Lars Lilholt. 

Fodboldspillere og rockstjener
Når man har talt et par gange med Lars Lilholt, ved man, at det hænder, at han ringer tilbage kort efter interviewets afslutning. Det skete blandt andet senest, Tipsbladet talte med den folkekære sanger.

Og der går da heller ikke mere end to minutter, før telefonen vibrerer på skrivebordet.

– Jeg har sgu lige en pointe mere.

Kom med den…

– Fodboldspillere og rockmusikere bliver tit sammenlignet, men forskellen er, at vi musikere kan blive ved med at spille og tjene penge, til vi er ældgamle. Det kan fodboldspillere ikke, og derfor forstår jeg godt, at Mads Emil takker ja til et tilbud som det fra AGF. Han har ikke lige så lang tid at løbe på som os rockstjerner. Så fik jeg da vist også lige rost mig selv.

Det skal der også være plads til.

– Jo, jo. Farvel igen. 

Mads Emil Madsen har underskrevet en kontrakt frem til udgangen af 2026 med AGF. I niende runde skal århusianerne møde Silkeborg IF på JYSK Park. 

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.






Opfordrer storklub til at fyre træner og ansætte Frank



" Det mener Tipsbladet

Sløj timing: Det virker amatøragtigt, Brøndby!


Rival støtter Sørensen: – Vi er det svageste led

Juventus lurer på dansk angriber



Nu forklarer Brøndby-boss timingen af fyring

I chok: ’Det er jo en kæmpemæssig krise!’

Ekspert: Brøndby ansætter ny chef i morgen

Kasper Schmeichel: Ved I, hvor irriterende han var?

Her er fem bud på en ny Brøndby-træner



LIGE NU

Gigantisk flertal – Silkeborg IF er solgt


Hyrede Brøndby-træner: Overbevist på 30 sekunder

Zorniger-episode drev BIF i mediestorm: ‘Var en såret klub’

Nyder Superliga-livet: Som under Bo Henriksen

FCK-stjerne advarer: Så får man aldrig et godt resultat



Fanklubben
" Tipsbladet's fan panel

Silkeborg-fan: Her er min drømmetransfer


Skal hans lillebror også til Danmark?

I frostboksen: Det bliver mellem mig og ham

FCK og FCM bød på Brøndbys stjerne: ‘Jeg var i chok’

Tøffe dybt chokeret: Hvad fanden betyder det? 

Fem spilforslag til weekenden 13.-15. December



En pinlig falliterklæring, DBU

Her er reaktionerne på Jesper Sørensens fyring

Thomasberg reagerer på BIF-bombe: Bryder mig ikke om trænerfyringer

Dansker-klub har hentet fem nye spillere



Voldtægtssag mod Mbappé droppet

FC Midtjylland ramt: ‘Det var uheldigt’

Stortalent droppede FCK for FCM

Thomasberg vil gøre ondt på stjerne: Vi skal spille ham hårdt!

Trist Thomas Gravesen: ‘Uklædeligt af Brøndby’

‘Verona har problemer, men Tengstedt stråler’

Her er Danmarks næste toptrænere

Niels Frederiksen forbyder det: ‘Jeg sender et signal’


TOPNYHED

Lind bomber i Italien: ‘Ustoppelig’


Nu går Thomas Frank viralt

De kan snuppe Andreas Maxsø

– Kent Nielsen gør et eminent arbejde

Drama i Milan: Færdig efter konflikt med Zlatan

Tryllebundet af Braithwaite: Aldrig set lignende!

Købt i stedet for Oskarsson: – Ikke kun ham

Superliga-klub interesseret i norsk mester

Ingen vil have ham: ‘Det er vanvittig besynderligt’

AaB-scoop? Fulgte ham i Manchester United

Brøndby-profil træt af AGF: – Alt irriterer mig

Ildevarslende nyhed for Andreas Christensen

Ekspert revser Brøndbys ledelse: ‘Respektløs behandling’

Chok i Man Utd – på vej til rival? 

Scorer nyt job: ‘Noget i Brøndby var skide-godt’

Hvordan kan han være så dum? Kan koste jobbet

Afsløring: Vendsyssel afviser bud på Øhlenschlæger