Video : Tipsbladet
Superliga

Lettet "Plaffeminister": Vi må se, om jeg kan spille

Angriber Ronnie Schwartz frygtede en alvorlig skade, men han er sluppet med skrækken. Nu er han i spil til næste kamp mod AC Horsens - han melder sig dog ikke klar for enhver pris.

Man frygtede en alvorlig skade, men angriber Ronnie Schwartz fra Silkeborg IF har sluppet med skrækken.

Angriberen, 30 år, måtte udgå af opgøret mod Brøndby mandag, og dommen onsdag var, at han har fået et slag på knæet - et slags trælår - der altså hæmmer Ronnie Schwartz lige nu, men som på den lange bane ikke har betydning for angriberens deltagelse i kampe.

Læs også:Optakt: AC Horsens - Silkeborg IF

Der er dog tvivl om, hvorvidt han bliver klar til lørdagens opgør.

- Det gør ondt, så vi må se, om jeg kan spille. Hvis jeg melder mig klar, er det helt sikkert for at være med fra start. Hvis jeg ikke føler mig helt klar, er det bedre, at det er en anden, som er på 100 procent, som spiller, siger Ronnie Schwartz til Midtjyllands Avis.

Læs også:Silkeborg forlænger med talent: Én af de bedste i Danmark

Silkeborg har både Emil Holten og Shkodran Maholli til rådighed, skulle "Plaffeministeren" misse opgøret mod AC Horsens. Sidstnævnte døjer dog også med nogle skadesproblemer, der har gjort, at han for det meste har været indskiftningsspiller.

Silkeborg ligger sidst i Superligaen med syv point efter 15 kampe.

Læs også:AaB søger efter sportschef - ikke sportsdirektør

Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 15. runde

Læs også:Ekspert: Silkeborg har brug for viagra nu