Vi er halvvejs i Superligaens grundspil og en tredjedel gennem sæsonen, og få steder i Superligaen er der sket mere i 2024 end i AaB.
Der har været store nederlag til Brøndby og AGF og en samlet målscore på 2-16 mod Top 6-holdene, mens man til gengæld har ti point i fem kampe mod de andre hold i den nedre halvdel af rækken.
Der er skiftet massivt ud i truppen, siden de nye tyske ejere i SSE 22 overtog kontrollen med klubben i slutningen af sæsonen 2022/23, spillestilen er lagt markant om, og den ny sportsdirektør James Gow gør her status sammen med Tipsbladet midtvejs i grundspillet.
– Vi analyserer os selv og præsenterer det for hinanden afdeling for afdeling i næste uge. For mig er det helt afgørende, at vi ville lægge vægt på vores spillestil. Det var så vigtigt. Der har vi taget nogle virkeligt gode skridt, siger James Gow til Tipsbladet.
– Det var også vigtigt med individuel spillerudvikling fra starten af sæsonen, og der satte vi stærke, individuelle programmer op for spillerne på akademiet og på førsteholdet i begyndelsen af sæsonen. Det synes jeg i den grad går den rigtige vej.
– Og så er jeg også glad for at se hvor mange minutter, vores unge spillere får på banen, så de kan omsætte arbejdet fra træningsbanen i praksis. Vi er det yngste hold i Superligaen, og det er vist kun FC Nordsjælland, der har givet mere spilletid til U/19-spillere end os, og vi er kun et par procentpoint efter. Så der går det virkelig godt, siger James Gow.
Store krav til fysik og fart
Noget af det, der er påfaldende ved AaB's spil, er den intensitet, holdet træner og spiller med.
Det har givet dårlige resultater mod topholdene i første halvdel af grundspillet, mens AaB til gengæld har formået at stresse og skabe resultater mod holdene omkring sig.
Og de sidste markante nederlag har AaB med garanti ikke lidt endnu, men den fysiske stil er kommet for at blive.
– Vi har lagt vægt på det fysiske. Vi ville meget, meget gerne ligge blandt de 25 procent bedste i Superligaen, og det er der, vi befinder os nu. Så det er jeg også særdeles tilfreds med, siger James Gow.
– Det er i den grad et stort fokusområde. Med den måde, vi spiller fodbold på, er det en del af vores fundament, at vi vil være ekstremt hårdtarbejdende. Vi skal spille med intensitet. Vi har set på, hvad vi kan kontrollere. Jeg kan ikke styre, hvad andre klubber gør, hvor mange penge, de bruger, og alt det der. Men jeg kan styre, hvor hårdt vi arbejder på træningsbanen, hvor meget gutterne arbejder og løber. Hvis man gør det rigtigt, giver det en effekt på banen.
– Her i Danmark spiller vi kun én kamp om ugen, med mindre man er kvalificeret til de europæiske turneringer. Så for os er det i øjeblikket sådan, at vi har en masse plads til at have to træningspas om dagen. Vi kan godt have et pas med fokus på løb eller styrketræning.
– Vi hentede også flere folk ind til afdelingen i sommer. Vi hentede Pierre Gillo, der er en af vores bedste signings overhovedet. Han er topklasse og har virkelig drevet os fremad både i den fysiske træning og i den medicinske afdeling sammen med de gode folk, vi allerede havde, og med en cheftræner, der forstår og tror på vores fysiske målsætninger, er vi på den rette vej, siger James Gow.
For den britiske sportsdirektør, der begyndte karrieren i Liverpool (læs mere om det her), at se viser holdet og en række spillere, at kursen med stor vægt på den fysiske formåen fungerer.
– Vi har øget den individuelle træning, så spillerne får mere tid til individuel træning ude på banen, samtidig med at vi udvikler dem fysisk. Og alt det skal resultere i, at vi på banen som minimum skal være et af de fysisk bedste hold i ligaen. Og det har haft en effekt for os.
– Rekrutteringen er en anden del af det. Jeg havde en telefonsamtale i går, hvor jeg blev fortalt, at AaB for to-tre år siden ikke havde én spiller, der var blandt de 80 hurtigste i Superligaen eller noget i den dur. Nu har vi fem-seks spillere i Top 50. Der har vi udviklet os, og det har vi blandt andet gjort ved at hente hurtigere spillere, som så samtidig gør en forskel.
– Se spillere som Mathias Jørgensen, Melker Widell, John Iredale og en række andre af vores spillere, der har alle de her højintense spurter i sig, som er en central del af vores spil. Vi vil være hurtige og spillere vertikalt, og så er man nødt til at have hurtige spillere,
Hårde valg
Men med den spillestil og vægtningen af at have et hold, der har stor fysisk formåen, er der fulgt svære beslutninger.
Skilsmissen med sidste sæsons anfører Rasmus Thelander har været meget i fokus i sommer, men også Lucas Andersen, Jakob Ahlmann (karrierestop, nu scout i AaB), Daniel Granli, Louka Prip, Younes Bakiz, Iver Fossum og Allan Sousa er blandt de mange, der er stoppet, siden SSE 22 overtog AaB.
De store beslutninger betyder også, at AaB meget gerne skal have fornuftige resultater og holde sig i Superligaen i sikker stil for at beholde den opbakning, der har været højlydt på stadion i de første måneder efter oprykningen.
Men beslutningerne skulle tages, slår James Gow fast.
– Vi havde en række spillere, der passede til den måde, vi ville spille på, men der var også spillere, hvor vi kunne se, at andre ville passe bedre ind. Der kommer et punkt, hvor det ikke giver mening at have folk, der måske kun passer 50 procent, så bliver holdet ikke så godt, som vi håber. Og der slipper vi ikke uden om, at der kommer svære beslutninger om de spillere, der skal videre, og som skal blive.
– Der er et finansielt element, men der er også et psykologisk. Det er naturligt, at man nærmer sig slutningen på en tid her. Vi ville lave en kulturel ændring, som også i nogen grad handlede om mennesker. Og det giver nogle udfordrende valg, som man så også er nødt til at træffe, hvis man mener det alvorligt med at forbedre sig, siger James Gow.
Og der er Rasmus Thelander og Lucas Andersen to eksempler på det, selv om de har opnået store resultater med AaB?
– De er gode, Lucas og Rasmus. De har været strålende spillere for AaB og tjent klubben fornemt.
– Men der kommer et punkt, hvor spillere gerne vil videre. Lucas' tilfælde er anderledes end Rasmus'. Lucas spillede ikke meget, mens Rasmus spillede meget for os i sidste sæson. Og til denne sæson var vi meget klare. Vi havde det, jeg vil kalde en diskussion om, at der ikke ville være ret meget spilletid til ham, og så var det ok, ja bedre, for ham at komme videre. Det var nok det bedste for alle parter, siger James Gow.
Nu skal AaB have valuta af arbejdet på træningsbanen i et efterårsprogram, hvor man håber at overraske mod Randers og Silkeborg for derefter at spille nøglekampe mod Vejle og Lyngby før næste landskampspause.
– Atmosfæren har været fantastisk. Vi kan ikke takke fansene nok. Jeg mødtes med en fangruppe for et par dage siden om vores fremskridt og vores fokus herfra, og jeg vil bare sige tak. Og så hjælper det med en træner, der i den grad sætter pris på fansene og på at være i forbindelse med dem. Det bliver bare vigtigt for os uanset hvad.
– Når man rykker op, tror mange, at man rykker ned med det samme igen, så jeg har ikke lyst til, at vi skal se os over skulderen resten af sæsonen. Jeg vil have, vi pløjer derudaf og giver folk noget at støtte op om, og jeg tror, der er generel konsensus om, at folk er virkelig glade for den måde, vi spiller, siger James Gow.
AGF's træner Uwe Rösler er imponeret over AaB's fysisk betonede tilgang til livet i Superligaen. Læs den historie her.
Monstersalg: FCK-boss blæst bagover
Morten Crone medstifter af agentfirma
FCK-legende til Danmark? ‘Jeg er interesseret’
Advarer Kasper Dolberg: Tag ikke til den liga
Kæmpe Thomas Frank-hyldest: Har set fantastisk ud
FCK skal møde Tysklands ‘Sir Alex’
Storspillende dansker har Messi-drøm
Fanklubben: Her er Superligaens 5 bedste målmænd
Pistol-skandale: Nu ophæver dansk keeper
Far lønforhandlede med søn
Ny City-nedtur: Stjerne ude i fire uger
Peter Schmeichel gik amok
I centrum før Brøndby-kamp – nu er den gal igen
Silkeborg-fan: Her er min drømmetransfer
Langtidsskadet dansk stortalent forlænger til 2028
Hård kritik af Rasmus Højlund
Eksperter i chok: FCK køber én til denne position
Drømmer om at leje German Onugkha
Pludselig dukkede Braithwaite op – så jublede de
Her er FCK’s modstander i Conference League
Spotpris: Så billig er Superligaens bedste spiller
Kasper Dolberg melder klart ud om transfer
Patrick Dorgu har sagt ja til denne klub
13 skarpe til lørdagens Tips 13
Vildt sympatiske Schmeichel hyldes: ‘Uhørt klasse’
‘AC’ forventes at få comeback i Saudi-Arabien
Dansker tæt på 10. klubskifte i Italien
Droppet af Randers: ‘Stort mysterie for mig’
Lurer på Brøndby-stjerne: ‘De skal slå til nu’
Farvel til Brøndby-legende: Jeg var så uheldig
Amorim om United-stjerne: Han er vred på mig
Sådan gør din klub i vinterpausen
Karakterer: En vanvittig genistreg, Viborg!
Fanklubben: Tidl. OB’er ville passe perfekt i AaB
Björn Wesström fyret
Karakterer: Enmandshær – sikke en åbenbaring
Hylder Bo Henriksen: Vanvittigt hvis det ikke sker
Afsløring: SL-rivaler er vilde med AaB-kaptajn
Milliongave til dansk klub
Nathan Trott overrasket over Neestrup-beslutning
Eksperter uenige: De kommer i pokalfinalen
FCM trækker storklub i Youth League
AaB-chef er rasende over rødt kort!
Afslører planen for Mileta Rajovic
– Vi har samme ambitioner som med Kasper Dolberg og Robert Skov
FC København sælger midtbanespiller
I svime over Thomas Frank: Deres vigtigste våben
Fyret tirsdag: ‘Har allerede fået henvendelser’
Spillede for ærkerivalen, nu er han ansat i FCM
Karakterer: Han ligner et fejlskud, AaB