Selv om Lars Seier måtte af med næsten en kvart millard kroner, da han sidste år købte sig ind i FC København, skulle rigmanden ikke bruge megen betænkningstid.
Fra Seier blev introduceret til muligheden for at overtage 22,55 procent af aktierne i Parken Sport og Entertainment, til han købte dem, gik der nemlig ikke mere end fire-fem dage. Det fortæller han i bogen "Lars Seier - et roadtrip," der netop er udkommet.
Læs også:Pavlovic glad for mål mod FCK-reserverne: Giver skub i den rigtige retning
Og det gik altså ud over en hedgefond, som også arbejdede på at købe sig ind i klubben.
- Han (Erik Skjærbæk, red.) havde selv købt sig ind i Parken på grund af de ejendomme og Lalandia, der hørte med. Han havde haft klubben i halvandet år uden at have set dem spille. Dengang havde Saxo Bank en loge derinde, så jeg inviterede ham ind og se en kamp med hans eget hold. Jeg tror faktisk, det var den kamp, der var den første kamp, han nogensinde så. Det var ham, der overbeviste mig om, at jeg skulle sige ja.
Læs også:Vejles Dwamena er sprogbegavet: Vigtigt at kunne landets sprog
- Jeg var i San Francisco, da tilbuddet kom, men jeg satte mine folk til at lave en hurtig analyse, og så sagde jeg: "OK. det gør vi sgu." I hedgefonden havde man planlagt en stor præsentation, og de blev ret irriterede, da de om morgenen opdagede, at jeg havde købt det for næsen af dem. Der er nok heller ikke mange, der kan rykke på sådan en handel i løbet af fire-fem dage.
- Men jeg havde pengene for mine Saxo Bank-aktier og havde rimelig meget tørt krudt, altså kontanter, på det tidspunkt. 222 millioner kroner måtte jeg af med for 22,5 procent af aktierne, lyder det i bogen ifølge dontt.dk.
Erik Skjærbæk ejer 29,82 procent af aktierne i Parken Sport og Entertainment.
Læs også:Sviatchenko vil have FCM til at droppe Dubai-træningslejr
Læs også:Inden AaB: Hjalte Bo Nørregaard forventer kriller i maven
Læs også:Optakt: FC København - AaB