Lars Olsen fik fredag aften debut som cheftræner for Esbjerg, som spillede 1-1 med AC Horsens i Superligaen.
Onsdag står Olsen over for sin anden kamp i spidsen for vestjyderne, når AB venter i Sydbank Pokalen, og den tidligere Randers- og OB-chef har et klart mål med opgøret.
Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud
Olsen ønsker således at bruge kampen til at øve på de ting, som han gerne vil have indført - specielt hans favoritsystem, 4-4-2.
- Ja, jeg vil gerne spille 4-4-2, fordi det efter min mening øger vores chancer for at lave flere mål, og det har vi brug for, fortæller han til jv.dk og uddyber:
Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 15. runde
- Men det tager tid, spillerne skal vænne sig til det, og på den måde kommer pokalkampen jo meget belejligt, fordi det giver en mulighed for at øve de ting, vi træner, i en kampsituation. Jeg håber virkelig, at vi kan bruge kampen til det, men først og fremmest gælder det naturligvis om at vinde og komme videre.
Kampen spilles klokken 18.00 onsdag.
Læs også:Esbjerg sparer forsvarsprofil mod AB
Læs også:Lars Olsen om Esbjerg-start: Det har været lidt forvirrende
Læs også:Ny EfB-træner: Pokalturneringen har høj prioritet