Du kommer ikke sovende til det i AGF, er budskabet fra Lars Friis.
Han er transitionstræner og har titlen assistenttræner i AGF. Det moderne udtryk dækker over, at han skal hjælpe spillere fra U19-holdet med at tage det sidste skridt op og blive en del af førsteholdet.
Læs også:Randers-direktør: Conboy har klaret sig til ug med kryds og slange
Et skridt spillere som Kasper Kristensen og Daniel Gadegaard Andersen for nylig har taget. Derudover har en håndfuld talenter har været inde og få minutter på førsteholdet i år.
Lars Friis lægger ikke skjul på, at han gerne vil have masser af Aarhus-drenge i truppen. Men de får INGEN særbehandling, forsikrer han.
Læs også:Thomasberg: Vi skal sælge for millioner for at nå fordums spillerbudget
- Når unge spillere kommer på førsteholdet, skal de lære, at de skal tilkæmpe sig spilletid. Der er intet, der kommer forærende, og de får ingen gratis minutter. I bund og grund skal de gøre det hele selv, men jeg kan vejlede dem. De kommer ind i en trup, hvor folk har prøvet så meget mere og har samlet erfaring. Og så handler det meget om omstændigheder. Nogle gange kommer der en skade, som gør, at det bliver til spilletid, men jeg kan love dig for, at de ikke får spilletid, hvis ikke de har gjort sig fortjent til det, siger Lars Friis til Aarhus Stiftstidende.
Læs også:Succes-træner i Superligaen: Vi kunne lige så godt have tabt kampene
Læs også:AGF-kaptajn er 100 procent klar: Man glemmer lidt, hvor sjovt det er
Læs også:Månedens Hold i Superligaen - september