Lad det være sagt med det samme: Der er fuld opbakning til videodommersystemet VAR fra spillere, trænere og ledere i Superligaen.
Når Danmarks bedste fodboldrække fredag sparker den nye sæson i gang, skal det være slut med kun at give gult kort for benbrækkertacklinger, filme sig til et straffespark eller vinde på et offsidemål.
Med hjælp fra dommerne i VAR-vognen vil de episoder udmønte sig i korrekte kendelser hver gang. Forhåbentlig.
Men der er særligt én ting, som alligevel bekymrer superligaaktørerne: VAR-pauserne.
Det ødelægger kamprytmen og skaber frustration, hvis man skal stå i halvandet minut og vente på en kendelse.
Sådan lyder det fra blandt andre AaB-træner Jacob Friis.
- Vi prøvede VAR i en træningskamp mod Esbjerg, og den kamp var stort set uden afbrydelser, men sådan er det næppe hver gang.
- Det er pauserne, jeg er mest opmærksom på, når jeg har set kampe fra andre lande. Nogle kampe er gået helt i stå på grund af for lange pauser, og det er min store bekymring, for det er ikke hensigtsmæssigt.
- Man kan nærmest fløjte og klippe en hel kamp i stykker ved at bruge VAR, hvis man ønsker det. Men det virker det ikke til, at man vil i Superligaen, siger Jacob Friis.
Det sidste har han helt ret i. I Superligaen indføres VAR ud fra princippet "clear and obvious" - dommerens kendelse på banen skal kun omgøres, hvis den åbenlyst er forkert.
Der bliver ikke zoomet ind og fundet målebånd frem for at finde en offside, som øjet ikke umiddelbart kan se på tv-billederne.
U21-landsholdsspilleren Emil Riis fra Randers bifalder det princip. Han håber, at det kan forkorte de i hans øjne lange spilstop, man eksempelvis har set ved VAR i Premier League.
- Generelt er afbrydelser bare trælse. Det fjerner den spontane glæde ved at score, hvis man er i tvivl om, om man var offside, men der ikke er dømt noget i første omgang.
- Det vil være ærgerligt, hvis man går op i millimeter og skal bruge mange minutter på at måle det i en kamp. Jeg kan godt lide idéen om, at kun tydelige ting bliver dømt, siger Emil Riis.
Formanden for DBU's dommerudvalg, Michael Johansen, er også opmærksom på tidsproblematikken.
Han medgiver, at det er en forandring for spillere, trænere og fodboldfans til superligakampene, men han lover også, at pauserne vil blive kortere, efterhånden som dommere og VAR-dommere bliver mere fortrolige med deres nye redskab.
- Vi skal opbygge erfaring igennem den kommende sæson. Vi har haft nogle fornuftige tider under vores test, men vi har også haft episoder, hvor vi har ventet lidt for længe med at få sat spillet i gang - for eksempel efter måltjek.
- Erfaringerne fra andre ligaer viser, at man bruger den første sæson til at blive rigtig god til at bruge VAR. Men det er bedre, at vi bruger tiden og gør det rigtigt, end hurtigt og sjusket, siger Michael Johansen.
Det tager cirka 80 sekunder i gennemsnit, når kampdommeren skal se en situation på en monitor. Det sker lidt hyppigere end hver tredje kamp i etablerede VAR-ligaer. Er der tale om faktuelle vurderinger - om bolden er over mållinjen, eller om der er offside - behøver dommeren ikke selv se at situationen igen.
Hver situation afgør, hvor længe man skal vente på den rigtige kendelse.
- Det er svært at sige, hvad en acceptabel længde på et spilstop er, for det afhænger meget af situationen. Vi har lært af VAR-træningen, at ingen situationer er ens.
- Ved et mål kan der for eksempel være tre mulige offsides i angrebet, som skal ses igennem, men folk bemærker måske kun den sidste og forstår ikke, at det kan tage så lang tid. Så den oplysning skal vi kunne levere videre, siger Michael Johansen.
Formidlingen skal ske via grafik på stadionernes storskærme og på tv-signalet til stuerne.
Randers-angriber Emil Riis hæfter sig ved, at afbrydelserne trods alt er givet godt ud, når man får den mest retfærdige kendelse og samtidig slipper for at diskutere kendelser efter kampene.
I sidste sæson lavede han et kontroversielt mål mod Brøndby, hvor han tydeligt brugte hånden til at tage en dribling med bolden. Målet fik lov til at stå trods store protester.
- Det er kun fair, at sådan et mål fremover bliver annulleret, og der bliver dømt frispark, siger angriberen.
VAR-dommerne vil også kunne se, når spillere står og flår i hinanden ved opdækningen på et hjørnespark. Men spillerne må ikke blive bange for at lave straffespark under øget bevågenhed.
- Hvis det får for meget fokus, begynder spillerne at agere unaturligt, så jeg vil ikke opfordre dem til at passe mere på end hidtil, siger AaB-træner Jacob Friis.
FAKTA OM VAR:
Fredag aften spilles den første superligakamp med Video Assistant Referee (VAR), når Sønderjyske får besøg af FC Midtjylland. Bliv klogere på superligaens brug af videodommere her:
Tidsplan:
I juni 2019 blev det vedtaget at indføre VAR i Superligaen fra starten af 2020/21-sæsonen. Dermed fik man et år til at uddanne 15 VAR-dommere, et lignende antal VAR-assistenter og en række VAR-teknikere. Coronapausen endte med at give længere tid til at få dommerne VAR-certificeret, og det gav også den fordel, at de kunne øve sig på de superligakampe, der blev spillet i juni og juli. De seneste uger er der blevet afholdt VAR-orienteringsmøder i alle superligaklubber.
Økonomi:
Udgifterne til indkøb og etablering af VAR-teknologien er delt mellem DBU og Divisionsforeningen (klubberne). DBU står for dommeruddannelsen, mens hjemmeholdet afholder dommerudgifterne til hver kamp. Dommerudgifterne før VAR lød på 25.000-30.000 kroner per kamp, og med VAR står udgiften til at blive fordoblet. VAR anslås at koste hver superligaklub cirka 500.000 kroner per sæson.
VAR kan komme i spil på fire områder:
1. Alle scoringer ses igennem, uagtet at der ikke er tegn på, at det angribende hold begik regelbrud før scoringen. Er der eksempelvis offside i opspillet, annulleres målet. Der ses tilbage på den periode, hvor det angribende hold har haft bolden.
2. I tilfælde omkring mulige straffespark. Var der benspænd eller film? Var der arm eller skulder på bolden? Blev et regelbrud begået i eller uden for straffesparksfeltet?
3. Ved situationer, hvor der muligvis skal uddeles et direkte rødt kort (ikke to gule kort).
4. Hvis dommeren giver den forkerte spiller et gult eller rødt kort, kan VAR sørge for, at kortet bliver givet til den spiller, der har begået forseelsen.
VAR-dommerne ser alle situationer igennem i videorummet. De kan orientere kampdommeren om, hvad der er sket, og hvad der bør dømmes. De kan også bede kampdommeren om selv at se situationen igennem på en monitor på sidelinjen, inden kampdommeren tager sin endelige beslutning om en kendelse.
Kilder: DBU, Divisionsforeningen og Ritzau.
/ritzau/
