Video : Tipsbladet
Superliga

Kristian Bach Bak går efter at vinde en Double med FCM i denne sæson

Ambitionerne er som altid i top hos FC Midtjyllands assistenttræner Kristian Bach Bak.

I sidste sæson blev det en kort fornøjelse for FC Midtjylland at være med i pokalturneringen, da de røg ud til 1. divisionsklubben Fremad Amager, som var den første pokalkamp, midtjyderne var med i.

Nu træder FCM ind i en ny omgang af Sydbank Pokalen, og denne gang er der en tur til HB Køge i vente onsdag eftermiddag. Og man vil meget gerne gå videre - og det må også gerne blive til en ny pokaltriumf, som man oplevede det i 2019, fortæller klubbens assistenttræner Kristian Bach Bak.

Læs også:HB Køge-chef hemmelighedsfuld før pokal-kamp mod FCM

- I forrige sæson havde vi jo en fed oplevelse med at vinde pokalturneringen, og det vil vi gerne prøve igen. Men det handler også om vores selvforståelse. Vi går efter at vinde alt, hvad vi stiller op i, og derfor er der heller ingen tvivl om, at det er vores ambition at vinde titlen, sigern han til FCM's officielle hjemmeside og fortsætter:

- Det kunne være fedt at vinde en double, og med den stærke og brede trup, vi har, er det selvfølgelig det, vi jagter, lyder det fra Kristian Bach Bak.

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

Til kampen mod HB Køge har FC Midtjylland blandt andet 10 mand afsted til landsholdssamlinger, så truppen er ikke helt som den plejer mod Køge-mandskabet. Det kalder Bach Bak for 'ikke helt optimalt', men han understreger også, at kampen kan bruges til at se nogle af de unge spillere an, som normalt spiller med i U19 Ligaen.

Kampen mellem HB Køge og FC Midtjylland spilles onsdag klokken 16.30, og den bliver sendt direkte på DR1.

Læs også:Schwartz med i første FCM-trup: Mulig debut for fem andre mod HB Køge

Læs også:Ungdomsspiller sender norsk mandskab og dansk træner i karantæne

Læs også:Bach Bak: Sejren over FCK er et vigtigt signal i mesterskabskampen