Krisemøde efter smitteudbrud i Aarhus: Intet peger på AGF-fejringer
I weekenden registrerede danske myndigheder 207 nye corona-smittetilfælde, og cirka en fjerdedel af dem befandt sig i Aarhus Kommune. Den stigning var så stor, at kommunen mandag afholdt krisemøde for at lægge en ny strategi.
Udbruddet har dog ikke umiddelbart noget med AGF-fansenes fejringer at gøre, siger borgmester Jacob Bundsgaard til Politiken.
Over 1.000 glade AGF-tilhængere var forrige søndag forsamlet på Rådhuspladsen for at fejre klubbens bronzemedaljer, mens mange også fejrede det på værtshuse og mindre torve. Det fik blandt andet virolog og professor Allan Randrup Thomsen til at sige således til tipsbladet.dk:
- Alt andet lige er det den slags situationer, vi skal undgå. Som fagmand kan jeg ikke lade være med at undre mig over, at folk ikke kan forstå, at vi stadigvæk skal passe på. Vi skal ikke langt væk fra Danmarks grænser for at se, hvordan tingene blusser op igen, fordi folk glemmer sikkerhedsforanstaltningerne.
Læs også:Virolog undrer sig over festende AGF-fans: Den slags situationer, vi skal undgå
#ultratwitteragf’s medaljefest er i fuld gang!!! #fckagf fuck hvor er det vildt!!! pic.twitter.com/w2yD4af8oQ
— Mathies Dalsgaard (@mathies176) July 19, 2020
Læs også:Amini om fest med AGF-fans: Jeg fortryder ingenting
AGF-spillerne Mustafa Amini og Zach Duncan var også en del af fejringerne, og klubben valgte at holde dem ude af truppen til den efterfølgende kamp mod OB.
Det ser dog i første omgang ud til, at AGF-fejringerne ikke skal have skyld for det smitteudbruddet.
- Vi kan ikke se en sammenhæng mellem de nye antal smittede og AGF-fejringerne i byen, men vi har heller ikke det helt fulde overblik endnu, siger borgmester Bundsgaard til Politiken.
Han tilføjer dog, at det ikke kan udelukkes, da der stadig kan gemme sig sammenhænge, som myndighederne ikke har overblik over. Desuden kan der gå op til 14 dage, før coronasymptomer viser sig, så i teorien kan man stadig være smittet uden at vide det.
Læs også:AGF tager festende duo ud af truppen: Det er det mest ansvarsfulde
Læs også:Rubén Sellés tager afsked med AGF: Vi fik vækket den sovende kæmpe
Læs også:AGF fik hjælpende hånd: Meget tæt på lettere vej til i Europa League