Kostede afgørende mål i nedrykningsbrag: Det er tungt lige nu
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

Kostede afgørende mål i nedrykningsbrag: Det er tungt lige nu

Amerikaneren Christian Cappis kostede et mål, da stillingen var 1-1 mellem Hobro og Lyngby. Nu er Lyngby storfavorit til at redde sig i Superligaen.

Silkeborg og Esbjerg er allerede sendt ud af dansk fodbolds bedste række, og meget tyder på, at det er Hobro IK, der følger de to hold ned.

Hobro havde mandag aften besøg af Lyngby i den første af to dueller om at undgå at rykke ud af Superligaen, og her tabte hjemmeholdet med 1-2. Dermed er det op ad bakke for Peter Sørensens mandskab, når der er returkamp i Lyngby næste mandag.

Der stod længe 1-1 - et tåleligt resultat for Hobro - men så dummede den ellers dygtige midtbanespiller Christian Cappis sig. Han mistede bolden til Rezan Corlu foran eget felt, Corlu spillede den til Frederik Gytkjær, og angriberen viste målnæsen og sparkede den i kassen mod slutningen af opgøret.

Læs også:Optakt: Hobro IK - Lyngby Boldklub

Efterfølgende var Christian Cappis noget slukøret. 

- Ja, det er tungt lige nu. Jeg har før haft det meget bedre efter fodboldkampe, og jeg håber ikke, det i sidste ende betyder, at vi rykker ud, siger Christian Cappis til Ekstra Bladet og forklarer:

- Jeg troede, jeg havde bedre tid, men jeg blev overrasket og mistede bolden på et dumt sted. Det er ikke sjovt, at jeg kostede et så afgørende mål. Nu er vi underdogs, men jeg håber og tror, vi kan vende det hele.

Læs også:Peter Sørensen udtager 19-mandstrup til overlevelseskamp

Hobro skal score mindst to gange i Lyngby for at redde sig. I ni af de tidligere 33 kampe, klubben har spillet i Superligaen denne sæson, har man scoret to eller flere mål. Så Hobro står med ryggen mod muren før opgøret.

Læs også:Superliga powerranking: FCK kan trøste sig med århusiansk slingren

Læs også:Horsens-boss vil drille AGF eller FC København i kampen om Europa

Læs også:Superliga powerranking: FCM og AGF topper – Lyngby vakler