Kom med i Parken – forargelse og kæmpe samtaleemne

Onsdag var der ordinær generalforsamling i Parken Sport & Entertainment, hvor Tipsbladet var til stede. Her kan du blive klogere på, hvad der blev sagt og fortalt - særligt én ting fyldte rigtig meget hos aktionærerne.



PARKEN (Tipsbladet): Slips og flotte jakkesæt prægede de mørkebrune parketgulve, da Parken Sport & Entertainment slog dørene op til ordinær generalforsamling onsdag eftermiddag.

Her kan du komme med ombord.

For selvom præstationerne henover de seneste uger har været en smule svingende, så kører det for forretningen. En omsætning på næsten 1,5 milliarder kroner og et resultat efter skat på 229,9 millioner kroner er facit for 2024 og blev formelt godkendt ved generalforsamlingen.

Fra talerstolen blev spillersalgene af Orri Oskarsson til Real Sociedad og Elias Jelert til Galatasaray fremhævet af formand Henrik Møgelmose. Salgene var med til at slå den hidtige rekord på transferindtægter fra 2023.

Det kunne storaktionær Lars Seier Christensen iført et forårsjakkesæt i lyseblå nuancer fra sin plads på forreste række overhøre. Han ejer lidt over 20 procent af PS&E, mens det ikke var muligt at få øje på hovedaktionær Erik Skjærbæk, der sidder på knap 30 procent af aktierne.

Koncerter med Pink, to gange Metallica og det historiske hattrick med Minds of 99, som lige nu kan ses som biograffilm, blev også fremhævet – det samme gjorde Champions League-opgøret mod Manchester City som “det største i klubbens historie.”

Forargelse og stort samtaleemne

Men alt var ikke fryd og gammen under generalforsamlingen, da fanuroligheder har præget historierne om FC København på det seneste.

Flere aktionærer gik til talerstolen, og i skarpe vendinger tiggede FC København om at få bugt med “FF’erne eller fodboldfjolserne,” som en aktionær kaldte de få, som ødelægger det for de mange.

– I 2024 er der blevet investeret kraftigt i teknologi til ansigtsgenkeldelse. Det er taget i brug fra forårssæsonen og forventes at være fuldt funktionsdygtigt til sæsonstart 2025/2026. Det virker, selvom man ikke er i mål, sagde FCK-direktør, Jacob Lauesen, fra talerstolen og fortalte desuden, at dialogen med myndigheder, klubber og fanklubber er intensiveret for at nedbringe fanurolighederne.

Derudover fortalte direktøren, at der også er visse udfordringer i ambitionen om at få bugt med “fodboldfjolserne.” Personsager fra derbyet i oktober er ikke blevet behandlet af politiet, mens FC Midtjylland ikke må udlevere videomateriale fra seneste kamp i Herning, hvor FCK-fans smadrede toiletterne på udebaneafsnittet og kastede røgbomber retur til FCM-fansene.

Men det er ikke kun fans, som har skabt uheldige overskrifter. Diant Ramaj har fået tre dage i skammekrogen for at nikke en skalle på Thomas Mikkelsen efter slutfløjt i derbyet.

– Det er helt uacceptabelt. Fuldstændig uacceptabel opførsel, og sådan opfører man sig ikke med den hvide trøje på. Det kan godt være, at der er følelser og alt muligt, men det vil vi ikke se. Det er blevet italesat med meget store bogstaver fra den sportslige sektor, siger Henrik Møgelmose om Diant Ramaj.

Sune Smith-Nielsen blev kaldt til talerstolen

Udover et stort tema om fanuroligheder, så var en enkelt aktionær også meget forarget over at kunne læse i Politiken, hvordan FCK blandt flere andre klubber ulovligt fisker børn helt ned til seksårsalderen – først når børn er 14,5, må klubber lovligt tage kontakt vedrørende en spillerkontrakt.

Mens spørgsmålet blev fremsagt, listede Jacob Lauesen fra podiet og ned til Sune Smith-Nielsen, som noget utraditionelt fandt vej til talerstolen. FC Københavns sportsdirektør har nemlig forinden sommerens forfremmelse stået i spidsen for FCK’s talentarbejde.

– Jeg kan på det kraftigste afvise, at der foregår fiskeri af børn. Og jeg kan på det kraftigste afvise beskyldninger om bestikkelse i børnefodbold. Det er usagligt og usandt, slog han fast fra generalforsamlingens talerstol.

Der var også spørgsmål af mildere karakter, da en enkelt aktionær undrede sig over, at der i mange sydeuropæiske lande bliver spillet med rygnumre helt op til 99 – var det mon udtryk for, at man i FCK ikke har samme ambitioner som storklubberne i Sydeuropa?

Nyt træningsanlæg lader vente på sig

Ved sidste års generalforsamling blev det fortalt, hvordan bestyrelsen havde givet grønt lys til en trecifret millioninvestering i forbedring af Parken og et moderniseret træningsanlæg – populært kaldet 10’eren – på Frederiksberg.

Et nyt træningsanlæg venter dog ikke lige rundt om hjørnet.

FC København har lige nu et tæt forløb med Frederiksberg Kommune om en lokalplan, så 10’eren kan renoveres. FCK kunne også bare ringe til en anden kommune og bede om en mark til opbygningen af et spritnyt træningsanlæg, men man agter altså at blive på Frederiksberg.

Af den årsag skal man ikke forvente, at projektet skydes i gang før 2026.

Udbytte blev også udbetalt for tredje år i træk med 10 kr. per aktie – Erik Skjærbæk ejer lige knap 3 millioner aktier, så endnu engang kan han glæde sig over sit ejerskab i Parken Sport & Entertainment, som altså giver ham 29,4 millioner i udbytte.

Det er dog værd at bemærke, at FC Københavns overskud er fritaget fra udbytteudbetalingen modsat andre år, men der skal naturligvis tages penge til skat.

Derudover fik bestyrelsen genvalg, mens Sofia Arhall Bergendorff blev valgt ind som nyt medlem på indstilling af bestyrelsen. Bestyrelsen består derfor af Henrik Møgelmose, Michael Stenskrog, Klaus Gad, Erik Skjærbæk og Sofia Arhall Bergendorff. Gert Petersen og Benny Olsen er valgt ind af KB og B1903.

Henrik Møgelmose fortsætter som formand og Michael Stenskrog som næstformand.




TRANSFER

Kæmpetransfer? ‘Jeg forventer, han skifter’


– Hvis AGF vil have ham, er han helt sikkert klar

FC Nordsjælland-træner berørt og ked af det



De må have mareridt om Brøndbys absurde comeback

Dommerekspert uenig med rødt kort

Vil hente ‘møg dyr’ stjernemålmand

Vækker opsigt: Pep Guardiola går amok

– Han ved godt, at det er noget skidt



EKSKLUSIVT

Afsløring: Drama i kulissen – Prelec afviser AaB


Koster 545 mio. – vil til Manchester United

Kæmper for at komme af med Pione Sisto

Svensk målræv afviser skifte til Superliga-rivaler

– ‘PC’ er virkelig den store stærke mand



TOPNYHED

Skuffede i 4. division – FCK-emne er ‘eksploderet’


Sylter Inter Coppa Italia-semifinalen?

Derfor var han helt ude af Brøndby-truppen

FCK kigger med: Her stråler Ibrahim

I flæsket på Nicolai Poulsen: Det er torskedumt

Roser Brøndby – peger på Filip Bundgaard


TIPSBLADET SPECIAL

Her er fem bud på en ny AaB-træner


En genistreg af dimensioner, Neestrup!

Knæ i skridtet skal ikke give rødt, ifølge VAR

AaB’s fremtid er på spil i disse timer

Dansk ‘maskine’ storhyldes i Holland



Kompleks frustrerer Thomasberg: ‘Forfærdeligt’

Van der Vaart dybt imponeret over danskerklub

Superliga-stjerne skal væk

FCK på plads i Sverige – kiggede på venstre back

Alle i Superligaen burde jagte Silkeborg-stjerne

I dialog med Brøndby

Fredericia kan dufte Superligaen

Hev fat i Achouri: Vi kender jo Felix Beijmo


EKSKLUSIVT

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig


Brian Priske kædes sammen med stort trænerjob

Ført fra hinanden efter slutfløjt i Parken

Klubchef reagerer på FCK-rygte: Han er god!

Thomas Mikkelsen hyldes i Brøndby

Dybt utilfredse: Det er meget kontroversielt

Brandvarme Makienok sænker OB

Neestrup ryster på hovedet af snak om kæmpe budget

Legendesøn scorer mål på samlebånd i Brøndby

Horsens tager afstand: De trampede på fan

Han havde en decideret katastrofal dag på kontoret

FCN-stjerne: Vi kan 100 procent vinde mesterskabet

Kvistgaarden forklarer: ‘Nogle rigtig søde øjne’

Dansk trænerduo fyret – klubboss forklarer

Dolberg i vanvittigt målshow

Bør FCK frygte førstepladsens forbandelse?

Kom med i Parken – forargelse og kæmpe samtaleemne

Afsløring: Wichmann bliver ny AaB-træner

Skrækdebut for Sebastian Otoa

Fra FCM til Premier League: ‘En fantastisk rejse’

Risikerer chokfyring efter PL-oprykning

FC København tæt på ny udviklingsdirektør

Silkeborg-profil ude resten af sæsonen