Én enkelt scoring i sæsonens første otte Superliga-kampe. Det er facit for AGF-angriberen Patrick Mortensen i denne sæson, og det er tal, som ikke kan følge med de seneste sæsoners flotte bedrifter.
I sidste sæson scorede han 15 gange og sæsonen før hele 18 mål i Superligaen. Patrick Mortensen har målscoringsmæssigt slet ikke kunne ramme tidligere sæsoners høje niveau, men omstændighederne har også været imod ham.
Han blev opereret for en drilsk knæskade i sommer, som betød, at han missede slutningen på sidste sæson samt de første tre runder i denne. Det betød også, at han, da han blev klar, blev sendt hurtigt i aktion, og det har haft en stor indflydelse på den svære start.
– Jeg har skulle bruge noget tid og også mere tid, end jeg lige havde regnet på for at finde mig til rette og komme i form. Jeg blev rimelig hurtigt smidt ud i det, da jeg blev klar. Den der pre season, som de andre har haft, har jeg ikke rigtig haft. og der har jeg skulle bruge noget tid. Men jeg føler mig i virkelig god form efterhånden, og jeg har det rigtig godt fysisk, så det eneste, der mangler, er målene, fortæller Mortensen til tipsbladet.dk.
Han scorede ellers i sin blot anden kamp efter skadespausen. Et mål mod FC København fra straffesparkspletten tilbage i midten af august, men siden da har han spillet syv kampe for AGF uden at komme på måltavlen.
Ifølge Mortensen selv er der flere faktorer på de manglende mål. Et er den manglende pre season, men noget andet er også, at han straks kom ind på et hold, som kæmpede med at få det til at fungere på banen.
– Vi har bare generelt ikke været gode nok offensivt til at skabe så mange chancer. Det er ikke fordi, at jeg har vadet i chancer, men en kombination af mange ting. Det vigtigste for mig er at vide, at jeg er i en proces, og den proces er opadgående. Jeg skal selvfølgelig score mål, men for mig er det rigtig vigtigt, at jeg holder mig til mine ting, som jeg kan kontrollere i kampene. Og det er trods alt blevet en del bedre her på det seneste, også qua at jeg har fået mere overskud på banen.
– Det har været hårdt at komme ind og blive smidt ind så hurtigt, selv om jeg har været i fin form. Men det har ikke været i en kampform, og den har jeg skulle spille mig til. Så det med at man i kampen skal spille sig i form og så have overskud til de vigtige aktioner, har jeg arbejdet en del med, pointerer han.
Er ikke nede i kulkælderen
AGF har døjet med at skabe chancer i denne sæson, og holdet har sammen med Vejle haft færrest skud i hele ligaen. Patrick Mortensen er også nærmere en klassisk boksangriber, der er bedst i modstanderens felt, og her er han afhængig af sine medspillere.
– Jeg er også en spiller, som har brug for, at holdet præsterer, og jeg kan blive serviceret med nogle gode indlæg og nogle gode afleveringer. Så bliver jeg også bedre. Hvis man ser bort fra FCM-kampen (som AGF senest tabte 4-0, red.), er det fedt, at vi kan vinde, uden at jeg scorer. Når jeg begynder at score, så ser det lige pludselig meget interessant ud, siger han og understreger, at han er meget fortrøstningsfuld omkring fremtiden:
– Nogle kan nok forestille sig, at jeg er ramt og helt nede i kulkælderen, men det er jeg faktisk ikke. Jeg har det rigtig godt mentalt og det hele. Jeg tror tror også at mit arbejde med min mentaltræner gennem fire fem år nu, bærer frugt.
– Jeg måler mig ikke på, hvor mange mål jeg scorer. Jeg måler mig på, at de ting, jeg sætter mig for, at jeg gerne vil i træning og i kamp, at jeg prøver at efterleve det. Det prøver jeg i hver kamp. Det er ikke altid, at det lykkes, men for mig er det vigtigste at prøve, fordi jeg ved, at når jeg gør det, så kommer målene også før eller siden.
Patrick Mortensens tal i denne sæson taler sit tydelige sprog. Han har scoret på ét ud af 16 skud i denne sæson, hvilket giver en scoringsprocent på 6,3%. Til sammenligning scorede han på 22,3% af sine skud i sidste sæson. I denne sæson har han ligeledes to skud per kamp, hvilket i sidste sæson var 2,3. Forskellen er ikke stor i antallet af skud, men på selve effektiviteten af dem kan der være bekymrende miner.
Denne effektivitet har dog flere forklaringer.
– Det er en sum af flere ting. At du nogle gange som angriber kan stresse lidt i skudøjeblikket, når man ikke har fået scoret. Det kan godt ligge lidt i underbevidstheden, og det er nogle ting, jeg arbejder meget med. At man kan holde hovedet koldt i de givne situationer, selv om man føler presset udefra og det ene og det andet.
– Men så har det også lige så meget at gøre med, at qua vores spil til tider ikke har fungeret så godt, så har jeg til tider følt, at jeg lever af at score mål, så jeg bliver nødt til at have noget på bogen. Jeg er nødt til at have nogle afslutninger på bogen. Jeg bliver nødt til at gøre, hvad jeg kan, for at score nogle mål. Så de små muligheder, der har været, for at få en afslutning og prøve at score et mål, det har måske nogle gange været fra lidt skarpe vinkler og været nogle svære afslutninger, som tæller med i statistikken, som jeg så har prøvet at afslutte på, fortæller han.
Han er dog sikker på, at skarpheden snart kommer, og han nærmer sig også at være på 100% igen efter sin drilske skade. Han er nemlig ikke så bekymret for sin måltørke, for der skal ikke meget til at ændre det.
– Hvis jeg havde scoret fem mål i de sidste fem kampe, havde jeg nok sagt, at jeg var på 100% nu, afslutter han.
Patrick Mortensen har scoret 48 mål i 97 kampe for AGF.

Her er fem bud på en ny AaB-træner

Kæmper for at komme af med Pione Sisto

Bitter Randers-træner: ‘For dårligt!’

Frederik Birk: Det får du mig ikke til at sige!

I dialog med Brøndby

Driller Brøndby-helt: ‘Vattet spark!’

Dybt utilfredse: Det er meget kontroversielt

Nartey bliver den helt store Brøndby-helt

Så presset er din Superliga-klub

Vanvittig kamp – sender Brøndby Stadion i ekstase!

‘Du får ikke din Viaplay-overskrift’

Neestrup ryster på hovedet af snak om kæmpe budget

Udlejet FCK’er fortsætter storform: Assistkonge!

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt

Jacob Neestrup bringer FCK-darling fra start

Hyldes af Christian Eriksen

Alle i Superligaen burde jagte Silkeborg-stjerne

En umulig mission at holde på ham

Thomas Mikkelsen hyldes i Brøndby
Kære FC København: Hvad venter I på?

Tidl. AGF’er fremhæver FCK-stjerner: Fantastiske!

Brandvarme Makienok sænker OB

Brian Priske kædes sammen med stort trænerjob

Birk overrasker med flere ændringer

Pavens død udsætter alle fodboldkampe i Italien

AaB-boss: Vi har snart en ny cheftræner

Vejle Boldklub – Silkeborg IF

Peter Sørensen: Det har været selvmorderisk, AaB!

Viborg FF – Lyngby Boldklub

Laudrup om dansker: Måske de ikke tror på ham

AaB’s ledelse har et kæmpe ansvar

Stor bet: Brøndby-profil ude med skade

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig

Trænerkarusellen har fart på i Aalborg

Desperat: Det dufter af 1. Division, AaB!

Næsten historisk ringe – så dårlige er AaB

Formsvage Forest besøger svækkede Spurs

AaB fyrer Menno van Dam

Satte pisset i kog: Dem har jeg ingen respekt for

– Han har brug for at score

Drømmer om AGF og Irak: Nærmest i chok!

‘Det er forfærdeligt!’

Fyringstruet? ‘Tøffe’ ønsker ham ‘held og lykke’

Sønderjyske buldrer mod overlevelse i Superligaen

Det var fuldstændig galimatias!

Lukas Hradecky kan lave kontroversielt skifte

‘Det er hans skyld, hvis de rykker ned’

Arsenal udsætter guldfesten for Liverpool

FC København – AGF

FC København-stjerne knust

Brøndby IF – Randers FC

Revser Man Utd: ‘Uretfærdigt behandlet’

FC Barcelona melder ud om Robert Lewandowski

‘Det er målet i Parken’

Presser på for at lande en aftale med Ancelotti