Kofod: Vi taber kampen mere, end Brøndby vinder den
Foto: Getty Images
Superliga

Kofod: Vi taber kampen mere, end Brøndby vinder den

Det var FC Nordsjællands egen skyld, at man tabte til Brøndby, mener Magnus Kofod Andersen.

Efter fire kampe i træk uden sejr lykkedes det søndag aften Brøndby at besejre FC Nordsjælland i Farum.

Det hele sluttede med en kontrolleret 2-0-sejr, men det var ikke gæsternes egen fortjeneste, vurderer Magnus Kofod Andersen.

Læs også:LIVE: Sådan gik det da Brøndby slog FC Nordsjælland

- Det var vores egen skyld. Vi taber kampen mere, end Brøndby vinder den. Vores intensitet gennem hele kampen, vores pres, vores kvalitet på bolden, vores aftaler om at komme ned bag Brøndby lykkes ikke i dag, og det er for dårligt, siger han til Canal 9.

Særligt det manglende pres blev udslagsgivende for resultatet, mener midtbanespilleren.

Læs også:Kyniske Brøndby slår FCN og åbner bronzekampen på ny

- Jeg synes ikke, vi får den kontrol på kampen, som vi gerne vil have, og det koster bare. Brøndby er dygtige på bolden, det viser de også i dag, og når vi sidder så langt fra dem, er det klart, at de kan spille ud af presset.

Brøndby er nu tre point foran FC Nordsjælland i tabellen.

Læs også:Bedst og værst: Alt godt kommer til den, der venter

Læs også:Kjær holdt nullet i stærk Milan-sejr

Læs også:FAKTA: Det siger evalueringen om tilskuerforsøg i Superligaen