Da 2019 blev til 2020, forlod Danny Amankwaa SønderjyskE. Siden har han ikke trænet eller spillet med et hold, så det er en rusten udgave af ham, der i øjeblikket prøvetræner i Randers FC. Men Amankwaa siger til Randers Amtsavis, at han håber, at han alligevel kan overbevise om, at han skal have en kontrakt.
Amankwaa har siden januar trænet med en personlig træner og andre klubløse spillere, men fra mandag og nogle dage frem træner han med i Randers FC.
Læs også:Randers FC har Danny Amankwaa til prøvetræning
- Jeg er meget sulten efter at komme til at spille fodbold igen, og det håber jeg at få muligheden for her i Randers FC. Selv om min fysiske form ikke er i top, håber jeg, at de vil lægge mærke til de andre ting, jeg kan, og så ved man jo, at den fysiske del hurtigt kommer med, når man begynder at træne med et hold på daglig basis. Nu får både klubben og jeg i hvert fald mulighed for at få et godt indtryk af hinanden, siger Danny Amankwaa til Randers Amtsavis.
Det er i det hele taget lang tid, siden Danny Amankwaas karriere har kørt optimalt. I hele 2019 var han på kontrakt i SønderjyskE, men cheftræner Glen Riddersholm brugte ham mest som indskifter.
Læs også:Superligaens tag-selv-bord: Mange spændende spillere er gratis
I tiden før det var Amankwaa i skotske Hearts, men havde svært ved at spille sig i startopstillingen. Vi skal faktisk tilbage til sæsonen 2014/15 for finde en tid, hvor han senest var fast mand på et hold.
Dengang spillede han langt de fleste kampe for FC København i den sæson, indtil han fik en alvorlig skade på sin akillessene.
Læs også:Frustreret Amankwaa: Det spillede ikke, som det skulle
Læs også:Riddersholm om transfervinduet: Vi var pressede, det må jeg ærligt indrømme
Læs også:Alt om SønderjyskE: Det kan hurtigt blive meget kritisk