Mandag går det løs igen for OB. Fynboerne møder AGF i 25. spillerunde, og det glæder cheftræner Jakob Michelsen sig naturligvis til efter den ufrivillige pause.
- Det er altid specielt, når OB og AGF møder hinanden. Det er to traditionsklubber, og vi glæder os enormt meget til at spille Superliga igen efter en længere pause, indleder han over for klubbens hjemmeside.
Læs også:Drama i Danmarksserien: Træner skifter til oprykningskonkurrent
I størstedelen af pausen har det ikke været muligt for OB og de resterende klubber at træne som normalt, og det blev til bare to træningskampe for Michelsen og co., inden det for alvor gælder mod AGF.
Trods den knap så optimale optakt til opgøret har cheftræneren imidlertid ikke tænkt sig at komme med undskyldninger.
Læs også:OB-back før AGF: Skal hugge til sidst i kampen
- Vi føler os så klar, som vi kan blive. Det er klart, at det ikke er optimalt for nogle klubber at have så kort en opstart med holdtræning, men som jeg har sagt mange gange før: i en verden med konkurser, dødsfald og pandemier kan vi ikke brokke os over kun at få lov til at spille to træningskampe og træne i tre uger efter at have været hjemsendt i otte uger.
- Så vi føler os klar. Vi glæder os. Vi har mødt to gode hold, og nu skal vi møde AGF, så det bliver spændende.
Kampen mod AGF spilles mandag klokken 20.00 på Ceres Park.
Læs også:AGF-boss regner med tilskuere snart
Læs også:Nicolai Poulsen længes efter en AGF-sejr
Læs også:Solbakken: Fischer bliver klar til Randers