Video : Tipsbladet
Superliga

Kevin Diks: Folk fattede ikke hvad jeg ville i Danmark

AGF-backen Kevin Diks skulle høre på mange kommentarer efter sit skifte til dansk fodbold. Men for ham gav det god mening.

Den hollandske back Kevin Diks skiftede i begyndelsen af denne sæson til AGF på en lejeaftale fra Fiorentina. For omverdenen var det en underlig beslutning, fortæller Diks. Men hfor ham var det helt naturligt.

Det fortæller han i et interview med det hollandske medie Elfvoetbal.

- Folk har nogle gange spurgt mig, hvad jeg skulle i Danmark. Men det er folk, som ikke har fulgt mig tæt nok. Dem som kender mig bedre ved, at jeg var nødt til at tage et skridt tilbage, da jeg havde været skadet i lang tid, siger han og fortsætter:

- Jeg vil gerne spille, og det er nemmere her end eksempelvis Serie A. Danmark var et valg for min karriere. Jeg havde problemer i lidt tid, men jeg har gjort det godt i et par måneder nu, lyder det fra Kevin Diks.

Han fortæller endvidere, at han har kæmpet med sit knæ længe, og at han ikke fik den behandlet ordentligt i Italien. Efter turen til Danmark - hvor han også var skadet til at begynde med - men dér fik han muligheden for at få tid til at blive helt klar, mener Diks.

I forhold til skader har det ifølge Diks hjulpet at søge ekstern hjælp, og det kom efter en samtale med landsmanden og Inter-spilleren Stefan de Vrij, hvorefter han fandt en læge i Belgien.

AGF og Kevin Diks' lejeaftaler gælder for denne sæson.