Video : Tipsbladet
Superliga

Kent Nielsen: Vigtigt at alle brænder for sagen

Silkeborg-cheftræner Kent Nielsen slår fast, at de nye spillere har givet et frisk pust.

Silkeborgs første halvsæson efter oprykningen til Superligaen blev en hård nød at knække, og de har nu et stort arbejde foran sig, hvis de skal undgå at ryge tilbage i 1. division i næste sæson. 

Derfor har de også forstærket sig med en række spillere som tæller Kees Luijckx, Vegard Moberg, Mark Brink og Junior Brumado. Det har haft en betydning for holdet, fortæller Silkeborg-træner Kent Nielsen i et interview på klubbens officielle hjemmeside.

Læs også:Skadet SIF-talent regner med kort pause

- De nye er kommet ind som et frisk pust og med ny energi. Med den opgave, vi står overfor, er det enormt vigtigt at alle brænder for sagen og giver alt. Det har de nye committed sig 100 procent til. Nu glæder vi os alle til at komme i kamp, siger han og fortsætter:

- Selv om vi sluttede med en god kamp i Lyngby i efterårets sidste kamp, fik vi ikke udbytte af indsatsen, og det var godt for spillerne at få en pause fra det hele. Nu er batterierne ladet op, og vi er klar, lyder det fra Kent Nielsen.

Læs også:Blog: 10 ting jeg glæder mig til i Superliga-foråret

I den første kamp efter vinterpausen skal Silkeborg møde AaB, og selvom der er kommet nye spillere til, så regner SIF-cheftræneren ikke med, at der kommer til at ske de store taktiske forandringer.

- Formationsmæssigt kommer der ikke til at ske de store forandringer, men selvfølgelig betyder det noget, at vi har fået nogle andre typer ind på holdet. For eksempel i angrebet, hvor vi tidligere havde en angriber (Ronnie Schwartz), der først og fremmest var i live i feltet. Nu har vi hentet en anden type (Junior Brumado), som i højere grad kan hjælpe os med at holde fast i bolden og være en spilstation, så vi får mulighed for at få flere med, når vi angriber, fortæller Kent Nielsen.

Kampen mellem Silkeborg og AaB spilles søndag klokken 14, og den sendes på Eurosport 2.

Læs også:Optakt: Silkeborg IF - AaB

Læs også:SIF kæmper for livet: Folk får det til at lyde, som om vi ikke har en chance

Læs også:Silkeborg om Schwartz-farvel: Ærgerligt og uprofessionelt