Video : Tipsbladet
Superliga

Kent Nielsen skuffet efter FCK-remis: Vi kunne have lukket kampen

Det kunne have været blevet til meget mere end bare ét point mod FC København, hvis Silkeborg bare havde været en lille smule skarpere, mener Silkeborg IF's træner Kent Nielsen.

Inden en helt gennemsnittelig Superliga-kamp havde Silkeborg IF's træner Kent Nielsen nok solgt en kamp mod FC København for 1-1 og dermed et point mere i tabellen.

Men søndag eftermiddag kunne det have blevet til meget mere, da Silkeborg ikke blot var foran 1-0, men også havde flere chancer for at lukke opgøret i jydernes favør.

Læs også:Silkeborg-træner inden FCK: Vi går efter tre point

Sådan blev det dog ikke, for vanen tro, når man har et tophold i sækken, så skal man sørge for at snøre den til og få den af vejen. Ellers sker det som også skete søndag eftermiddag på JYSK Park - så kommer topholdet tilbage og får et resultat med hjem.

Kampen blev således 1-1 og det skuffer Silkeborg IF's cheftræner Kent Nielsen:

- Vi leverede en stærk præstation, men ender kun med ét point til regnskabet. Jeg tænker, at vi også kunne have lukket den kamp. Vi gjorde livet besværligt for ét af de bedste hold i landet, og jeg ærgrer mig over, vi ikke straffede dem på vores omstillinger, siger Kent Nielsen til Ekstra Bladet, som dog også understreger, at han selvfølgelig godt ved, at SIlkeborg IF i flere situationer af kampen, også var var heldige ikke at komme bagud.

Desværre for Kent Nielsen og co. blev det dog kun til et enkelt point søndag eftermiddag, og det betyder, at holdet fortsat indtager sidstepladsen i Superligaen med kun 11 point efter 22 kampe.

Læs også:Aab uden målfarlige Kasper Kusk mod Brøndby - Okore tilbage

Læs også:Kent Nielsen giver genvalg til Silkeborg-spillere mod FCK

Læs også:Fremgang for unge SIF-spillere - lange udsigter for svensk angriber

Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud