Video : Tipsbladet
Superliga

Kent Nielsen hylder Silkeborg-profil: Han har x-faktor

Mads Emil Madsen høster rosende ord fra Silkeborg-cheftræneren Kent Nielsen, der vinker farvel til anføreren efter denne sæson.

Efter indeværende sæson skifter Mads Emil Madsen til den østrigske klub LASK, og Silkeborg-anførerens nuværende cheftræner Kent Nielsen er meget imponeret af  hans kvaliteter.

Det fortæller han til Midtjyllands Avis.

Læs også:Superligaens bedste: Brøndby overhaler FC København

- Han er en spiller med x-faktor og ekstra kvalitet, som fodbold-Danmark og nu også det store udland har fået øjnene op for, lyder det fra Nielsen.

- Det enestående ved Mads er, at han scorer virkelig højt på sine spidskompetencer. Det gælder de skarpe afleveringer og hans løsninger på de svære situationer inde på banen.

Læs også:Superliga powerranking: FCK kan trøste sig med århusiansk slingren

Madsen har som anfører været en fast del af Silkeborg-mandskabet i indeværende sæson med 30 ligakampe, syv assists og tre mål.

Den 22-årige midtbanespiller er en af klubbens egne opfostrede spiller, som har været igennem ungdomsholdene, inden han i 2017 rykkede op på førsteholdet.

Den talentfulde dansker er endnu et eksempel på en stor Silkeborg-spiller, som drager på et udlandseventyr. Kasper Dolberg begyndte også sin karriere i Silkeborg, inden han som 17-årig drog til Ajax i Holland.

Læs også:Medie: Brasiliansk angriber er på FC Midtjyllands radar

Læs også:Superliga-spørgsmål: Får Ronnie Schwartz lov til at plaffe løs nu?

Læs også:Blog: Kald mig Lupus, hvis FC Midtjylland kan slå Salzburg