Blot fire kampe inde i forårssæsonen er Frederik Birk en presset mand, da Brøndby efter 4-2-nederlaget til Randers nu misser Mesterskabsspillet, hvis det på søndag bliver til et nederlag til Silkeborg.
Ifølge Francis Dickoh viste Brøndby gode takter ved Nicolai Vallys’ 1-1-mål, hvor kombinationerne var hurtige, men Viaplay-eksperten hæfter sig særligt ved én ting efter Brøndbys nederlag mandag aften.
– Jeg synes reelt, at det største problem i går er, at de bliver for passive, når de ikke har bolden. Det er ikke dem, der set over 90 minutter dikterer kampen. Når de er rigtig gode, så er det der, hvor vi ser det her mål. Der er det dem, der styrer kampen.
– Men det er presspillet og spillet mod bolden, hvor de bliver for passive, og der bliver lige pludselig for mange perioder, hvor man ikke ser det der pasningsspil, den hurtige boldomgang, bevægelsen foran boldholderen og de faste mønstre, siger Francis Dickoh til Tipsbladet.
Nicolai Vallys blev brugt som 9’er efter Mathias Kvistgaardens skade, mens Mileta Rajovic startede på bænken, hvad tænkte du om den beslutning fra Frederik Birk?
– Jeg kan godt forstå, hvorfor han gjorde det, som udgangspunkt, fordi han netop gerne vil fremelske et spil, hvor der er netop er rigtig mange bevægelser foran boldholderen og hvor der er modsatrettede bevægelser og flere, der kan håndtere bolden på en svær bane. Men når det er sagt, så kan man sige, at når banen netop var, som den var i går, så er det ikke sikkert, at man skal spille den type fodbold, siger Francis Dickoh og fortsætter:
– Det giver mening, at Birk har set det sådan. Problemet er, at banen måske mere var til at spille med lidt flere muskler og ikke med så mange letbenede spillere, selvom det selvfølgelig er nemt at sige retrospektivt.
– Jeg forstår, hvis Rajovic er enormt skuffet over, at det ikke blev vurderet at være en kamp for ham, når først Kvistgaarden gik ud.

Frederik Birk er ikke kommet flyvende fra start, men Brøndby-bossen har brug for tid til at indføre sin stil, fastslår Francis Dickoh (Foto: Alamy).
‘Jeg er ikke så overrasket’
Frederik Birk indledte sin tid som Brøndby-træner med sejre på 4-2 og 4-1 over henholdsvis AGF og Viborg, men i de seneste tre kampe mod Vejle, Lyngby og Randers har spillet bestemt ikke været overbevisende.
Ifølge Francis Dickoh var det naturligt nok, at Brøndby så gode ud i pokalkampen mod AGF i december, fordi effekten af et trænerskifte ‘frigiver nogle impulser’ og giver et ‘element af desperation’, hvorfor Frederik Birk fik noget medvind foræret.
– Så kommer der en lang vinterpause, hvor man skal ind og arbejde med nogle nuancer i spillet, og det synes jeg godt man kan kigge på under et forstørrelsesglas, i forhold til hvor ændringerne egentlig har været. Jeg ved godt, hvad det er, han prøver på, men jeg synes bare, at vi har set det for lidt. Og derfor synes jeg måske ikke, at det er så unaturligt, at der vil være nogle svipsere, lyder analysen fra Viaplay-eksperten.
Francis Dickoh peger på, at Frederik Birks filosofi er baseret på, at Brøndby gerne vil have ‘gang i gaden’ og ‘højintenst spil’, men at problemet netop har været, at presspillet endnu ikke sidder i skabet. En anden måde at dirke modstanderen op kan være at sætte bolden mere på spil og skabe et mere kaotisk kampbillede, vurderer Dickoh.
– Men der synes jeg bare, at der er for lang en reaktionstid på nogle af de ting. Det kræver noget tid, og derfor er jeg måske ikke overrasket over, at de står her nu, for når modstanderne også begynder at se video af det her nye Brøndby-hold, så skal man jo have nogle redskaber til at komme med et modtræk. Og det har jeg ikke set endnu, lyder det fra Dickoh, der samtidig peger på, at Brøndbys modstandere i Superligaen har haft mere kontinuitet.
Frederik Birk har vist sig frem som en træner med stor karisma, men nu gælder det om at få selve spillet til at flyde, lyder meldingen.
– Jeg synes, at det er herligt, den måde han er kommet ind på, men der skal også bare være noget, der kan bakke det op. Jeg ved, at han har de redskaber, men det kan man bare ikke tale sig til, det er du nødt til at vise. Men udfordringen er, at han er cheftræner for Brøndby, så resultaterne skal være der, mens man arbejder med tingene.
Er det for tidligt at sige noget om, hvorvidt formationsskiftet til 4-3-3 har fungeret eller ej, også med tanke på, at hverken Marko Divkovic eller Sean Klaiber har storspillet?
– Det er derfor, det er så hårdt at konkludere, at formationen ikke virker. For der er spillere på Brøndbys hold, der ikke har præsteret, som vi ved, at de kan, blandt andet Divkovic og Klaiber. Vallys får hul på bylden i går, hvilket er rigtig vigtigt, men han er en tredje spiller, som jeg mener har spillet under det niveau, vi før har set ham på. Du kan også begynde at kigge på, om Jacob Rasmussen og Frederik Alves spiller på det tårnhøje på, som de gjorde i en trebackkæde.
– Så der er flere spillere, der ikke har præsteret, og derfor er formationen under lup. Men hvis jeg kigger på deres trup, synes jeg, at de har spillerne til lige netop den formation. Men det kræver, at de bliver hjulpet på vej af noget taktik, faste spilmønstre og kontinuitet og ikke bare energi, lyder det afslutningsvist fra Francis Dickoh.
Det er på søndag klokken 17.00, at Brøndby spiller mod Silkeborg i den afgørende kamp om den sidste plads i Mesterskabsspillet.

Afsløring: Ny bombe i Horsens – medarbejderflugt

‘Den bedste fodboldkamp, jeg har været en del af’

Ufarlige tyskere må lade livet i Frankrig

Bayern besejrede Bayer igen i CL

– Det er målmanden med de korteste arme

Hylder dansker: ‘Alle i England taler om ham’

Storslået Yamal-præstation sender Barca videre

Brian Laudrup i chok: Så inviterer du til øretæver

Randers tager pis på TV 2-eksperter

Kæmpe aftale – Liverpool scorer over en milliard

FC København henter Kyung-Hyun Lee

Michael Laudrup om tragedie: Vigtigere end fodbold

Riemer lyste op: ‘Endelig sprugte du om ham’

Ydmyget! Hvor er det bare ringe, Frederik Birk!

Jens Jakob Thomasen kan være på vej til denne klub

Thomas Gravesen: Hvorfor er han dog ikke udtaget?

Så har Birk vendt ryggen til den virkelige verden

Dobbelt målscorer: – Fik ondt i maven

DBU gør en kæmpe indsats for Chido Obi-Martin

Kniven for struben: Oprykning eller total kaos!

– Jeg har den dybeste respekt for Brøndby

– Så kan du sætte ild til nedrykningsspillet, Birk

– Mika Biereth føler sig meget dansk

Nu tør Riemer godt komme med indrømmelse om Dorgu

Vraget på landsholdet: ‘Det var en slem samtale’

Kritisk United-ejer udpeger fem – herunder dansker

Overraskelser: Her er landsholdet mod Portugal

Brian Riemer forklarer kæmpe overraskelser

Gravesen overrasker: Riemer skal droppe stjerne

Rundens Hold i Superligaen – 21. runde

Meget skuffet Vallys: – Vi skal i Top 6

Riemer vil sætte tydeligt præg på landsholdstrup

Randers-boss: Ikke Superligaen værdig

Manchester United siger farvel til Old Trafford

Dansker i kæmpe optur under Frank Lampard

Frustreret Wass: ‘Du skal ikke spørge igen’

Krise! Tiden løber ud for Brøndby og Birk

Her er din landsholdstrup, Brian Riemer!

CL’s bedste forsvar leverer igen

Fri bar i Randers? Henter forsyninger på tanken

Afsløring: Vendsyssel henter Simon Andersson

Brøndby-kollaps: Birk har ikke ændret syn

Brøndbys akilleshæl? Kun ét Superliga-hold værre

Brøndby viftet væk af fans: ‘Helt forfærdeligt’

Randers slår Brøndby og tager plads i top 6

Superliga-drama: Sådan kommer dit hold i top 6

Chok? Gravesen vil have ham på landsholdet

I svime over dansk stjerne: ‘Et kæmpe kup’

‘En genistreg’ – sådan gik det da BIF slog Randers

Storklubber følger stjerner til Randers-Brøndby

Birk ryster posen: Sådan starter BIF og Randers

Kun Jan Mølby overgår Mohamed Salah

Bøder til Brøndby og Randers

Landsholdscomeback? Agger roser dansk stjerne

Eriksen ser frem til skæbnekamp for United