Kasper Larsen vil give OB-fansene godt med fight i sidste hjemmekamp
Foto: Getty Images
Superliga

Kasper Larsen vil give OB-fansene godt med fight i sidste hjemmekamp

OB-spilleren Kasper Larsen har planer om at komme ind til torsdagens kamp mod AC Horsens med masser af energi og vilje.

OB spiller torsdag aften sæsonens sidste hjemmekamp, når de går på banen mod AC Horsens i den første kamp af to i Europa Playoff-finalen, hvor der bliver spillet for at møde nummer tre i Superligaen om en plads i Europa League i næste sæson.

For OB's Kasper Larsen er der udsigt til to gode kampe, og så har han god tro på, at det kan ende lykkeligt for fynboerne. Det gør han klart i et interview på OB's officielle hjemmeside.

Læs også:Håber på rolig sommer: AC Horsens vil kun sælge én spiller

- Jeg synes, at vi løfter os gevaldigt i den sidste kamp, og hvis vi kan komme ud med samme indstilling, energi  og vilje, så vil vi da 100 procent gå efter det, siger han og går efter at give fansene noget at glæde sig over i den sidste hjemmekamp.

- Det er dejligt, at der igen er nogle på lægterne.  Dem vil vi selvfølgelig også gerne please med noget lidt fight og god fodbold - og så en sejr, lyder det fra Kasper Larsen.

Læs også:U19-mester forlader OB - rykker til 2. division

Han har da også lidt af planen klar til, hvordan den første kamp skal klares mod AC Horsens.

- Nøgternt set skal vi jo prøve at gå efter ikke at lukke mål ind og vinde. Men det skal man jo altid. Vi skal derudaf og give den gas - og så få et god resultat, fortæller forsvarsspilleren.

Kampen mellem OB og AC Horsens spilles torsdag klokken 18, og den bliver sendt direkte på TV3 Sport.

Læs også:Superliga powerranking: FCK og Brøndby ude af det gode selskab

Læs også:Bo Henriksen om stortalent: Har en helt igennem unik sans for spillet

Læs også:Optakt: OB - AC Horsens