Pierre Kanstrup skiftede i vinterpausen fra AGF i Superligaen til tyrkisk fodbold for BB Erzurumspor. Det var på et tidspunkt, hvor der var under seks måneder tilbage af spillerens kontrakt med AGF, og det var helt klart for ham, at han nok ikke ville blive i AGF. Derfor måtte han videre.
Det fortæller han i et interview med Spillerforeingens udgivelse Indersiden.
- Jeg ringede simpelthen til min agent og spurgte, om han havde hørt noget fra AGF. Det havde han heller ikke. Og så kunne jeg godt lægge to og to sammen. Jo, et eller andet sted undrede jeg mig vel. Jeg var anfører og mente også, at jeg stadig havde en masse at tilbyde AGF, siger han og fortsætter:
- Men når en klub sætter en spiller i den situation, er det enten fordi, at klubben er usikker på, om spilleren skal have en ny kontrakt, eller fordi klubben gerne vil gå andre veje. Og da der slet ikke havde været en eller anden dialog, tolkede jeg det sådan, at det nok ville blive midt sidste halve år i AGF, lyder det fra Pierre Kanstrup.
Derfor valgte Kanstrup sammen med sin agent at sætte gang i en del kontakter, og den nu tidligere Superliga-spiller husker tilbage på det som nogle vilde og hektiske dage, og fra den første kontakt fra den tyrkiske klub kom, gik der bare to dage, inden kontrakten var underskrevet.
Derudover kommer midterforsvareren ind på, at han blandt andet overfor den brasilianske stjernespiller Robinho.
Tyrkisk fodbold har desuden et skidt ry for at være dårlige til at betale løn til tiden, men mens Kanstrup stadig venter på, at den første lønudbetaling skal falde, så tror han på, at han er kommet til en klub, der følger reglerne.
Foruden AGF har Pierre Kanstrup også spillet for Sønderjyske i den bedste danske række.