Kane får konkurrence: Tottenham er nået til enighed med FC Porto
Foto: Getty Images
Superliga

Kane får konkurrence: Tottenham er nået til enighed med FC Porto

Tottenham nærmer sig et køb af den 28-årige angriber, Zé Luís.

Jose Mourinho er på udkig efter en ny angriber, da Harry Kane sidder ude med en skade og forventes først tilbage til april.

Flere angribere er i den seneste uges tid blevet rygtet til Tottenham, men nu forlyder det, at Tottenham er på vej til at hente Zé Luis.

Portugisiske medier - heriblandt Record, A Bola og SIC Notícias - beretter, at Tottenham er nået til enighed med FC Porto om en aftale, der sender Zé Luís til London-klubben på en lejeaftale for resten af sæsonen.

Man mangler blot at få en arbejdstilladelse til Zé Luís, før skiftet kan blive en realitet, og Tottenham afventer nu svar fra FA.

Den 28-årige angriber fra Kap Verde skiftede i sommer til FC Porto fra Spartak Moskva og har nettet syv gange i sine tolv ligakampe denne sæson.

Udover Zé Luís står Tottenham også til at hente Gedson Fernandes fra Benfica på en 18 måneder lang lejeaftale.

MINUT FOR MINUT: FØLG MED I VORES TRANSFER LIVE HER