Video : Tipsbladet
Superliga

Kan Ibrahim Osman bevare fokus?

Superligaen er snart tilbage, og det er tid til at se nærmere på de 12 hold. Her er det FC Nordsjælland.

Tipsbladet ser frem mod sæsonstarten i Superligaen og har fokus på hvert af de 12 hold. Vi gennemgår styrker og svagheder og ser nærmere på, hvordan klubberne står forud for sæsonstarten.

Denne gang FC Nordsjælland:

Transfers:
Ind:
Milan Iloski (Orange County)
Leo Walta (retur fra leje, Mjällby)

Ud:
Mohamed Diomande (Rangers)
Jonas Jensen-Abbew (AGF)
Emmanuel Ogura (Randers)
Ben Engdal (FC Helsingør, leje)
Yannick Agnero (FC Helsingør, leje)
Maksim Stjopin (Ilves)

Træningskampe:
FC Nordsjælland – B.93 4-0
FC Nordsjælland – Kolding 0-1
FC Nordsjælland – LA Galaxy 5-1
FC Nordsjælland – Los Angeles FC 3-1
FC Nordsjælland – BK Häcken 3-0

Bud på idealopstilling (4-3-3):
Andreas Hansen – Oliver Villadsen, Adamo Nagalo, Kian Hansen, Martin Frese – Jeppe Tverskov, Daniel Svensson, Mario Dorgeles – Andreas Schjelderup, Marcus Ingvartsen, Ibrahim Osman

Status:
FC Nordsjælland er kommet en smule svækket ud af januar-transfervinduet, hvor man har sagt stamspilleren Mohamed Diomande, mens reservespilleren Jonas Jensen-Abbew også er skiftet. I testkampene har FCN dog set godt ud, og det ligner, de har fundet noget af den rytme, der har manglet i starten af sæsonen.

Styrker:
FC Nordsjællands defensiv har været bundsolid i denne sæson. Det er ofte FC Nordsjællands offensive stjerne, der løber med overskrifterne, men faktum er bare, at Nordsjælland er det hold, der har lukket færrest mål ind i sæsonen. Kun 14 mål er gået ind, og det skyldes især Jeppe Tverskovs gode samarbejde med de fem spillere bag ham.

Svagheder:
På papiret har FC Nordsjælland et af de mest potente angreb, men de tre mand oppe foran har ikke for alvor fundet melodien. FC Nordsjælland har slet ikke scoret nok mål, og det har kostet mange point, at man ikke har kunne formå at lukke kampene.

Han bliver vigtig:
Jeppe Tverskov har været den helt store åbenbaring i FC Nordsjælland i denne sæson. Har har siden dag et taget styring på midtbanen, og han er det helt store bindeled på holdet. Hans defensive vigtighed er ikke til at tage fejl af, men fremad i banen er han også en gevinst.

Hold øje med:
Conrad Harder har allerede scoret et enkelt mål i denne Superliga-sæson, og den 18-årige angriber kan meget vel bliver den næste i rækken af store FC Nordsjælland-salg. Harder har allerede vist lovende takter, og det virker til, at der godt kan komme endnu mere spilletid til ham i foråret.

Spørgsmålstegnet:
Ibrahim Osman er allerede blev solgt til Brighton, men skiftet går først igennem til sommer. Derfor er spørgsmålet, om Osman kan bevare fokus, eller om han mentalt er videre til Premier League. Det har heller ikke fungeret for Osman på venstre kant, men han har unægteligt et tårnhøjt topniveau.

Premiere:
Søndag den 18. februar kl. 14.00: FC Nordsjælland - Lyngby