Video : Tipsbladet
Superliga

Kan blive et af Brøndbys største salg: Italienske klubber jagter Lindstrøm

Jesper Lindstrøm bliver nu sat i forbindelse med danskerklubberne Sampdoria og Bologna.

Jesper Lindstrøms rolle for Brøndby i Superligaen er blevet mere og mere betydningsfuld i løbet af det seneste år, og senest blev han da også kåret som Efterårets Profil i landets bedste række.

Dog kan det se ud til, at der ikke er så mange kampe tilbage i offensivspilleren for den københavnske vestegnsklub. Senest har den italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport kunne fortælle på sine sider, at både Bologna og Sampdoria er ude efter danskeren.

Læs også:Blas Riveros udpeger det sværeste ved at være i Danmark

Prisen for ham skulle være på syv millioner euro, som svarer til 52 millioner kroner. Dermed vil Lindstrøm presse sig helt op på at være den næstdyreste spiller, som Brøndby nogensinde har solgt. Kun Daniel Aggers skifte til Liverpool til 62 millioner kroner vil overgå det.

Tidligere har Lindstrøm forholdt sig til Sampdoria-rygterne, som er i gang om ham i et interview med Ekstra Bladet, hvor han ikke lægger skjul på, at et muligt skifte til en klub udenfor Danmarks grænser er interessant for ham.

Læs også:Medie: Brøndbys første vinterhandel er på plads

- Jeg læste om det på Facebook. Det er fedt udenlandske klubber følger med. Jeg er glad for at være i Brøndby, elsker at spille for klubben, men det er klart, at udlandet også er en drøm for mig på et tidspunkt.

Både Bologna og Sampdoria har det tilfælles, at de har danskere i truppen i forvejen. Hos førstnævnte spiller Andreas Skov Olsen, mens Sampdoria har Mikkel Damsgaard.

Foruden de to italienske klubber, så bliver det også nævnt, at der skulle være tilbud fra både Bundesligaen og Premier League. Dog uden at der bliver sat navn på klubberne.

Læs også:Månedens Hold i Superligaen - december

Læs også:Efterårets Profil: Sådan stemte de 12 Superliga-trænere

Læs også:I en lind strøm: Brøndby-profil gik på toilettet midt i Horsens-kampen