– Om jeg har en rollemodel nu til dags? Absolut ikke!

FC København-målmand Kamil Grabra er helt sin egen, og heller ikke når snakken falder på kollegaerne i keeperbranchen, ønsker polakken sig at spejle sig i nogen – heller ikke de ypperste inden for faget.

For andet år i træk har Kamil Grabara vundet Tipsbladet-prisen Det Gyldne Bur, som er den fornemste keeperpris i Danmark, og dermed har polakken for længst sat to streger under sit navn i dansk fodbold. Det begynder også at hjælpe på det internationalt med opsigtsvækkende præstationer i Champions League og et forestående skifte til Wolfsburg.

Polakken drømmer om at nå helt til tops som målmand, men der findes ingen keepere derude, han gerne vil sammenlignes med.

– Men jeg kan godt lide at være opdateret på alle målmænd i verden. Jeg ved ikke, om jeg havde idoler, da jeg var barn, men jeg så selvfølgelig op til målmænd som Buffon og Neuer. Det har dog altid været vigtigt for mig ikke at blive et plagiat af andre. Det skal også være mit budskab til unge målmænd derude – lad være med at bliv som mig. Vær jer selv, lyder det fra Kamil Grabara.

Polakkens vej til at blive Superligaens bedste målmand startede i Liverpool, hvor han tog til allerede i teenageårene. I Danmark har han slået sit navn fast i både AGF og FC København og snart venter Bundesligaen på ham.

At det skulle gå sådan, havde han aldrig troet, da han første gang iførte sig målmandshandsker.

– Det, der har gjort min rejse nem, er, at jeg altid har vidst, at jeg ikke var god nok til at blive markspiller. Jeg fandt på et tidspunkt ud af, at jeg kunne tage handsker på og stille mig i målet – på det tidspunkt var der altid en ledig plads mellem stængerne.

– Det var en ret nem beslutning for mig, og jeg forelskede mig i det. Jeg så aldrig mig selv som fodboldspiller, men jeg har altid set mig selv som målmand. Jeg har altid drømt om at være målmand. Jeg forestillede mig aldrig, at jeg skulle spille uden for Polen eller noget i den dur. Det var en hobby, jeg havde, men på et tidspunkt indså jeg, at jeg var meget god.

– Da jeg var 13-14 år, valgte jeg at dedikere mig 100 procent til det, fordi jeg ikke kunne lade være med at bemærke, at jeg var dygtigere til det end så mange andre. Men troede jeg som 10-årig, at jeg ville ende som professionel målmand? Nej, for fanden.

Hvad skal der til for at blive en god målmand?

– Det er et virkelig godt spørgsmål, for jeg tror ikke, der er noget godt svar. Men det er i hvert fald vigtigt, at man kan lide at stå i målet. Man skal elske det fra første øjeblik, fastslår FC København-målmanden, der altså for andet år i træk kan lade sig hylde som den bedste keeper i dansk fodbold.

Kamil Grabara: Hey, unge mennesker – vær jer selv!