Video : Tipsbladet
Superliga

Kæmpe FCK-frustrationer: Sæt Guardiola eller en skide kylling på trænerbænken

FC Københavns Nicolai Boilesen skulle lægge låg på sine frustrationer efter et nyt nederlag under Jess Thorup.

Hovederne hænger voldsomt i FC København efter mandagens nederlag til Randers FC, der vandt 2-1 i Parken.

Efter kampen var det en meget nedtryk Nicolai Boilesen, der mødte kameraholdet fra TV3 Sport.

- Det er elendigt. Jeg havde ikke lyst til at tale med jer efter kampen, og det har ikke hjulpet at komme ned i bad for at være ærlig.

- Jeg skal passe på med, hvad jeg siger lige nu. Jeg kan ikke sige så meget andet end at det elendigt på mange parametre og det er ved at være et minut i 12m siger Nicolai Boilesen.

-  Det rammer min stolthed. Det rammer mange ting. Jeg bliver en smule flov på manges vegne. Der er mange mennesker, der elsker klubben her og gør alt for os for, at vi kan præstere inde på banen. Vi har et helt team bag os, som er fantastiske i hverdagen, og så går vi ud og leverer sådan nogle ting - jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.

Er Ipå vej i den rigtige retning under Jess Thorup?

- Du kunne sætte Pep Guardiola eller en skide kylling på trænerbænken, så tror jeg ikke, at nogen af dem havde gjort en forskel på den måde, vi leverer på. Det er os spillere, der skal tage det fulde ansvar.

- Der er sket en masse rundt om klubben på det seneste, men hvis man ikke kan klare det og stadig levere inde på banen, er man ikke professionel nok. Det må vi bare se i øjnene, at det er vi ikke lige nu.

Tremandsforsvaret ser ikke at virke - vil det være en ide at gå tilbage til fire mand i forsvaret. 

- Du kunne spille med seks mand dernede - det ville ikke gøre den store forskel lige nu, lyder de fra en yderst skuffet Nicolai Boilesen, der sammen med resten af FCK-holdet nu skal arbejde frem mod næste spillerunde, hvor SønderjyskE venter på udebane. 

FC København er nummer 10 i tabellen efter nederlaget - med 10 point for ni kampe.