Han er blevet rygtet væk fra FC Midtjylland, og i spanske AS skal der være tre klubber, der er interesserede i Sory Kaba. Men angriberen selv? Han vil ikke væk.
Sory Kaba er blevet kritiseret for sine præstationer i FC Midtjylland, og ifølge Ekstra Bladet er klubben klar til lade angriberen gå, hvis der opstår en mulighed for at slippe ham.
Men Kaba selv har store drømme om at spille på den største europæiske scene, og det er derfor, han ikke er interesseret i at forlade klubben.
Læs også:SønderjyskE har afvist stort bud fra mesterklub på Alexander Bah
- Du må tale med klubben, for jeg ved ikke noget. I medierne kan de skrive, hvad de vil. Jeg tænker, det er bedst, at du tager den med klubben, siger Sory Kaba til tipsbladet.dk om transferrygterne.
Han forklarer:
- Jeg er glad her. Vi er i Champions League, og jeg vil gerne spille i Champions League, såd et er derfor, jeg træner i dag. Var der noget på vej, ville jeg ikke træne, siger han.
Læs også:Avis: Brøndby IF køber Blas Riveros for en slik
Sory Kaba blev købt for lidt over et år siden og var FC Midtjyllands dyreste indkøb med en pris på 22,5 millioner kroner. Men han har slet ikke lavet de mål, de på Heden håbede, han ville lave.
Det er klubber som Espanyol, Mallorca og Girona, der er blevet rygtet interesseret i angriberen fra Guinea.
Læs også:AaB med stort scoop: Henter tidligere FC Midtjylland-emne
Læs også:Avis: FC Midtjylland afviser salg af Erik Sviatchenko
Læs også:Det lærte vi af Superligaen: Sårbare danske mestre og Brøndby med vinger