Video : Tipsbladet
Superliga

Juventus lurer på køb af stor Superliga-profil

Juventus har angiveligt blikket rettet mod Superligaen, hvor man ser en af FC Nordsjællands profiler an.

Endnu en Superliga-profil tiltrækker sig Serie A-interesse.

Torsdag skrev det transferjournalisten Gianluca Di Marzio, at både Bologna og Parma har holdt øje med Vejle-profilen Oliver Provstgaard.

Men Juventus har også øjnene rettet mod den bedste danske række.

Mediet Tutto Juve skriver nemlig, at den italienske storklub følger FC Nordsjælland-profil Daniel Svensson tæt.

Svensson har gang i en stor sæson i FC Nordsjælland, hvor han har scoret to mål og lavet otte assister.

Den svenske midtbanespiller har tidligere været sat i forbindelse med den franske klub Nice, der også skulle have set sig varme på den 22-årige.

Daniel Svensson kom til FC Nordsjælland i sommeren 2020, hvor han blev hentet i den svenske klub Brommapojkarna.

Siden har han spillet 129 kampe for FC Nordsjællands førstehold.