Jung om Brøndby-fremtid: Jeg tror, det er tid til noget nyt til sommer
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Jung om Brøndby-fremtid: Jeg tror, det er tid til noget nyt til sommer

Brøndby-spilleren Anthony Jung er i gang med det sidste år af sin aftale med klubben fra den københavnske Vestegn. Han lyder ikke umiddelbart som en mand, der regner med at forlænge aftalen.

Han leverer gode præstationer på banen for Brøndby IF, men tyske Anthony Jung kan meget vel være i gang med sin sidste sæson hos de blå-gule. Jung hælder til at prøve noget nyt til sommer, slår han fast over for fansitet 3point.dk.

Anthony Jung var en af de spillere, daværende træner Alexander Zorniger bragte til klubben fra tysk fodbold, og Jung har siden skiftet til klubben fra den københavnske Vestegn leveret stærke præstationer.

Læs også:Tv-krig rammer Discovery hårdt: Fodboldkanaler bløder seere

Men det har også tidligere været et tema, at han gerne vil vende tilbgae til Tyskland. Det kom han ikke i det overståede transfervindue, men chancen kan være der til sommer, hvor aftalen med Brøndby løber ud.

- Lige nu har jeg ikke mit fokus på en forlængelse. Jeg er altid åben for at snakke om det og jeg ville aldrig sige, at der ikke var en chance. Men jeg tror på det her tidspunkt af min karriere, at det er tid til at finde noget nyt til sommer. Men jeg vil aldrig lukke døren for en forlængelse her. Der er en masse ting, som forbinder mig til klubben nu, men jeg tænker ikke så langt frem lige nu. Jeg tænker fra uge til uge på holdet. Jeg fokuserer på vores kampe og prøver at holde mig sund og rask, siger han til 3point.dk.

Læs også:Optakt: FC Nordsjælland - FC Midtjylland

Anthony Jung skiftede til Brøndby i sommeren 2018 fra RB Leipzig. Han spiller primært midtstopper for Brøndby.

Han og BIF møder AaB på udebane næste gang.

Læs også:Brøndbys pokalkamp rykkes 12 dage: Spiller i næste uge

Læs også:Medie: Panathinaikos vil ophæve med Uffe Bech

Læs også:Optakt: Vejle Boldklub - Randers FC