Juleguf: Håndbold-legende var splittet mellem FCK og Brøndby

Julen er hjerternes fest, og eftersom vores hjerter på tipsbladet.dk banker for fodbold, har vores julekalender naturligvis også fodbold i centrum. Hver dag i december bringer vi en historie fra arkrivet, hvor en kendis fortælle om sit forhold til spillet i en stille fodboldsnak.

7. december: CAMILLA ANDERSEN
(Tidligere landsholdsspiller i håndbold. Artiklen er bragt første gang i Tipsbladet  12. december 2008)

Hun har vundet OL-guld i både 1996 og 2000, hun er dobbelt europamester i 1994 og 1996, verdensmester i 1997 og med 846 scoringer er hun alletiders mest scorende kvinde på det danske håndboldlandshold.

Camilla Røseler Andersen var en af de helt store håndboldstjerner for 10 år siden, hun var den elegante og hårdtskydende playmaker, der styrede Danmark mod nye triumfer, mens nationen samlede sig om de ” jernhårde ladies” i uhørt grad. Men det var de små detaljer, der placerede Camilla Andersen i midten af det hele, for selv om begge hendes forældre havde en fortid på håndboldlandsholdene, og både tvillingesøster og lillebror også spillede på højt niveau, så var pigen med de 194 landskampe egentlig mest til fodbold.

Og havde der været pigefodbold i AB, kunne dansk håndboldhistorie have set meget anderledes ud.

“Jeg har altid været til fodbold. Jeg var sådan en, der lå på mit værelse og hørte radio søndag eftermiddag, fordi jeg ikke kunne vente til uddragene om aftenen i fjernsynet. Jeg spillede også fodbold i haven mod min lillebror og tænker jeg tilbage på folkeskolen, så er det, jeg bedst kan huske, alle de frikvarter, hvor jeg spillede fodbold med drengene.”

“Grunden til, at jeg spillede håndbold var selvfølgelig, at jeg var meget i hallerne med mine forældre, men hvis der havde været pigefodbold i AB, så var jeg aldrig blevet håndboldspiller. Det er jeg helt sikker på, for jeg var aldrig kommet i gang med håndbolden. Jeg begyndte jo først, da jeg var 12, og så havde jeg allerede spillet fodbold i mange år, hvis jeg havde haft muligheden. Så havde jeg nok heller ikke været så meget i håndboldhallerne, og hvis jeg havde været der, havde jeg nok sparket til bolden i stedet for at kaste den,” siger den nu 35- årige Camilla Andersen fra sin arbejdsbase hos rejsebureauet Travel Sense, som hun er medstifter af og som specialiserer sig i sportsrejser.

Og et kig på væggen med de indrammede plakater fra de seneste seks Champions League-finaler fortæller, hvad Travel Sense sælger mest af. Så interessen for fodbold er også bevaret rent jobmæssigt med mulighed for masser af oplevelser på lægterne. For Camilla Andersen har ikke kun spillet fodbold.

Hun elskede også at se det live, og det gør hun stadig væk – når der vel at mærke står noget på spil.

“Min far var med til at starte Team Danmark i tidernes morgen, og fordi han var inde i den sportsverden, havde han adgang til forskellige arrangementer, og så stod vi tre børn og plagede ham. Jeg ved ikke, om jeg var mest ivrig, men jeg var i hvert fald altid med, modsat min tvillingesøster, der ikke var helt så sportsfikseret som min lillebror og jeg. Og jeg glædede mig hver gang, når jeg vidste, at jeg fik lov til at komme med.”

“Den første fodboldoplevelse, der satte sig var Danmark- Sovjetunionen. Jeg kan huske, at jeg sad højt oppe på tribunen og var glad for, at vi ikke havde en ståplads, for de stod som sild i en tønde, og jeg var blevet mast. Og så kan jeg huske, hvor glad man blev, når Danmark scorede. Det var helt åndssvagt,” siger Camilla Andersen med et smil. For i dag skal der noget mere til at få hende op ad tribunesædet, og det er ikke kun fordi, hun med egne ord er ” mere kronprinsenagtig, du ved man rejser sig, klapper og siger måske yes.”

“Den største kamp jeg har set live, var Champions League-opgøret for godt fem år siden mellem Manchester United og Real Madrid på Old Trafford, der endte 4- 3 Det var virkelig flot fodbold. Men det betyder også, at når man har set de kampe, så får man meget store forventninger, og så er det svært at se Randers- FC Nordsjælland bagefter. Det ødelægger måske lidt min smag for fodbold, fordi jeg har de forventninger om, at man skal spille fodbold, som man gjorde det dengang på Old Trafford.”

“Derfor har jeg svært ved at leve med kampe, hvor det bliver mere taktik end underholdning. Sådan en kamp som den i går [mandag aften], hvor FCN spiller 0- 0 mod AGF. Det er sådan noget, der får folk væk fra stadion. Så kan klubberne ærgre sig over, at der ikke kommer nogen tilskuere, men det er da til at forstå, når der kommer sådan en kamp. Så jeg prøver at udvælge mig de store kampe, der kan leve op til mine forventninger.”

“Og det var en stor kamp på Old Trafford, og de taler stadig om den. Ronaldo blev klappet ud. Hele Old Trafford rejste sig op og klappede ad ham. Del Piero oplevede det samme på Bernabeu for nylig, og det er stort, når man hylder gode enkeltmandspræstationer, selv om det er et udebanehold – og så buher helt vildt af sit eget hold til sidst. Det synes jeg er flot, så har man et godt fodboldhjerte,” fortæller Camilla Andersen, der i øvrigt også var i Madrid, da Juventus besejrede Real Madrid i Champions League.

Og hun klappede også af Del Piero, selv om det gjorde lidt ondt, for hun holder mest med Real Madrid.

“Ja, det gør jeg. Jeg har aldrig helt forstået fidusen med Barcelona, som der er så mange, der holder med i Danmark. Jeg ved ikke, hvorfor jeg har det sådan, men måske var det fordi, min lillebror var meget til Barcelona og rendte rundt i deres spilledragt med Laudrup på ryggen, og det var jo ham, jeg spillede mod i haven, så han var min konkurrent.”

“Det var ret fedt, at Laudrup skiftede fra Barcelona til Real Madrid og på samme tid kom Raul også ind som ungt talent. Ham har jeg altid godt kunnet lide og så har jeg også været sådan lidt afstandsforelsket i David Beckham, primært fordi han er en god fodboldspiller, men han er da også en pæn fyr,” griner Camilla Andersen om baggrunden for sin Real Madrid-passion, der har givet mange oplevelser i direkte tvekampe mod Barcelona med den tidligere håndboldspiller på lægterne. Hun skal dog ikke afsted på lørdag, for fredagen byder på en eksamen i HD i regnskab.

“Det er heller ikke nødvendigt for mig at se de kampe mere. Jeg kan godt nøjes med at se dem i fjernsynet, for jeg er mest til, når det er helt afgørende. Kampen på lørdag er selvfølgelig stor i sig selv, men til maj i Madrid kan mesterskabet blive afgjort, og så er det virkelig vigtigt. Men Madrid skal jo vinde på lørdag, ellers er de alt for langt væk. Det ser bare sort ud, for de har altså spillet som en sæk kartofler. Jeg var nede at se dem mod Juventus i sidste måned, og de var megaringe.”

“Jeg kan egentlig godt lide Guti, men hans attitude, når han spiller dårligt, den kan jeg ikke holde til. Og min lillebror er også Juventusfan og helt hægtet på Del Piero, og han ringede tre gange bare i første halvleg for at drille med Del Pieros scoringer, så det var en skidt aften på Bernabeu.”

Camilla Andersens favoritture med fodbold går altså til Spanien, men hun har også været på de fleste store stadions i England, selv om Anfield Road mangler, mens hun i den hjemlige fodbold står i en særpræget situation, for hun holder både med Brøndby og FCK.

“Jeg ser dem begge, når det kan passe, men fra starten af holdt jeg med Brøndby. Da jeg så skulle slutte min håndboldkarriere ( i 2004/ 05) ville jeg gerne slutte i FIF, hvor jeg også startede som senior, men FIF var i mellemtiden blevet til FC København og så kommer man jo ind i Parken Sport & Entertainment og bliver en del af løverne, og så er det svært at holde med Brøndby. Nu er jeg bare splittet, for jeg håber, at det går Brøndby godt, men jeg holder også med FCK,” siger Camilla Andersen, hvilket kan lyde forvirrende, hvis det ikke var fordi, hun trods de mange store oplevelser på lægterne faktisk har et ret afslappet forhold til hele hysteriet omkring sportens og fodboldens verden.

“Fodbold er underholdning, og det er det, det er for mig. Det er en sport, ligesom håndbold var dengang. Det sagde jeg også tit, dengang jeg selv spillede: “Slap nu af, det er bare en sport.” Så jeg ser det som underholdning, men på den anden side lever og ånder jeg også for underholdning på alle niveauer, så på den måde fylder fodbold da.”

“Men jeg har oplevet, hvor meget fodbold kan betyde, og de forskellige måder det kommer til udtryk. I Spanien er det jo nærmest et teaterstykke, hvor familier med børn kommer ind, sætter sig til rette i stolen, læner sig tilbage og venter på at blive underholdt, mens tilskuerne i England er en del af underholdningen.” ” Jeg har været gift med en nordmand, så jeg ved også hvor vigtig Brann Bergen er for bergenserne, og da jeg spillede for Buxtehude i Tyskland fandt jeg ud af, hvor stort et cirkus fodbold er i Tyskland. Det fylder meget på alle måder, for det er et vigtigt spørgsmål for de fleste tyskere, hvem man holder med i Bundesligaen.” ” Jeg boede i nærheden af Hamburg, men det var ikke HSV, der trak. Det var Bayern München, for jeg kunne godt lide Mehmet Scholl og så kunne jeg godt relatere til det fænomen, at alle vil slå Bayern München. I min tid som håndboldsspiller har jeg også spillet for klubber, hvor alle bare vil slå én, så jeg ved godt, hvordan det er.”

“Hvis man vinder, så er man mere lettet, end man er glad, og hvis man taber, så bliver man bare høvlet. Det er noget af et forventningspres at spille med altid, og det er hårdt, men når man så lever op til forventningerne og mange gange vinder det hele, så er det også superfedt at være en del af,” siger Camilla Andersen, mens snakken vender sig kortvarigt mod håndbold- EM i Makedonien og damehåndbold på Danmarksserieniveau.

Hun er nu ikke selv aktiv længere. Det blev bare til en enkelt oldgirls kamp, og nu er tiden i stedet kommet til at opfylde det, hun aldrig nåede som barn: At spille i en fodboldklub.

“Jeg er faktisk kommet med på et lukket firmafodboldhold. Jeg blev spurgt i sommer og sagde ja tak med det samme. Jeg har nu ikke nået at spille så meget, for jeg har gået i skole og ikke haft så meget tid til at træne, men næste år folder vi fodboldtalentet ud – i al beskedenhed,” lyder det med et stort grin fra den kommende midtbanespiller hos Go You Huskies .

FAVORITHOLDET

Camilla Andersens favorithold:
Cech – Alves, Agger, Ferdinand, Evra – Gerrard, Poulsen, Van der Vaart, Messi – Raul, Torres 

“Ja, der blev ikke plads til Beckham, selv om jeg gerne ville have haft ham med. Men han er ikke god nok, så han må på markedsføringsholdet. Helt fremme havde jeg også overvejet Luca Toni i stedet for Torres, for Toni er sådan en irriterende en, der altid scorer i overtiden. Jeg kan også godt lide David Villa, men de to kan sidde på udskiftningsbænken. Og så har jeg to danskere med, og det er egentlig ret vildt, når man tænker på valgmulighederne, men jeg kan godt lide Agger og Christian Poulsen. De udfylder deres roller ret godt, ja Poulsen gør det nærmest til perfektion.”