Bo Henriksen lavede små mirakler som frontfigur i AC Horsens. Nu er den flamboyante fynbo fortid i klubben, og han har overladt tøjlerne til Jonas Dal. Han fik torsdag en pæn start på tilværelsen i AC Horsens.
Med Jonas Dal på sidelinjen vandt "Den Gule Fare" 2-1 på udebane over OB i en testkamp.
Læs også:Nye regler er på plads: Nu kan Superliga-trænere også få karantæne
AC Horsens fik en glimrende start på kampen, og der var således blot spillet syv minutter, da Nicolai Brock-Madsen bragte udeholdet foran. Der blev dog hurtigt bragt balance i regnskabet, for efter 19 minutter udlignede lynhurtige Mikkel Hyllegaard til 1-1.
Kampens afgørelse faldt efter godt en times spil, og det var AC Horsens' nyerhvervede angriber Casper Tengstedt, der sørgede for, at Jonas Dal kunne forlade Fyn med en sejr i sin uofficielle debut.
Læs også:Ny AC Horsens-træner: Alt for tidligt at tale om spillestilen
AC Horsens og Jonas Dal skal i aktion igen på søndag, når holdet møder Kolding IF i en testkamp.
Læs også:Transferplanen: Stortalent kan indbringe Vejle millioner
Læs også:Mandefald: Sabbi og syv andre sidder over i OB's første testkamp
Læs også:Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub