Jonas Dal erkender: Det har fyldt for meget
Foto: Getty Images
Superliga

Jonas Dal erkender: Det har fyldt for meget

AC Horsens' cheftræner Jonas Dal kan godt se, at de ikke har kunne gå så hurtigt frem, som han havde håbet på.

Efter ti kampe i Superligaen som ny cheftræner for AC Horsens lykkedes det endelig Jonas Dal for første gang at vinde, da de slog oprykkerne og lokalrivalerne fra Vejle Boldklub med 3-1 søndag eftermiddag.

Det kommer efter en periode, hvor den nye Horsens-træner havde en del forslag  med til, hvordan spillet skulle udviklet i klubben efter seks år med Bo Henriksens stil i klubben. De idéer har han været nødt til at gemme væk igen, erkender han efter sejren i et interview med Eurosport 2.

Læs også:AC Horsens henter sæsonens første sejr

- Jeg har ændret opfattelse af, hvor hurtigt vi har kunne gå frem. Jeg havde jo rigtig mange gode idéer, som jeg troede, at jeg kunne lægge ovenpå det, som var her allerede. Det kom til at fylde lidt for meget fremfor det, som var her i forvejen med det her stenhårde arbejde, andenbolde og masser af løb, siger han og fortsætter:

- Det kan godt være, at det kom til at stå lidt i baggrunden for det, som jeg kom ind med. Derfor var det nødvendigt på et tidspunkt at sige 'back to basics', og så kan vi lægge på derfra, og det synes jeg, at vi har gjort. Vi øver også til træning hver uge at blive bedre på bolden, lyder det fra Jonas Dal.

Læs også:Bedst og værst: Kjartan Finnbogason fik hævn

I den forbindelse håber han da også på, at det kan hjælpe dem til at blive bedre til at styre kampene bedre end det har været tilfældet i den seneste tid.

Med de tre point på kontoen fordobler Horsens endvidere det samlede pointtal i denne sæson fra tre til seks.

Næste opgave for AC Horsens i Superligaen er mod FC København.

Læs også:LIVE: Sådan gik det, da AC Horsens tog imod Vejle Boldklub

Læs også:Før mødet med ærkerivalerne: Det var træls, det skulle ende på den måde

Læs også:De skal sikre AC Horsens sæsonens første triumf