Knap halvanden måned efter sin fyring i FC København fik Ståle Solbakken talt ud i et stort interview med Onside søndag aften, og her kritiserede den norske manager en række ting - heriblandt københavnernes ønske om at skifte spillestil.
Ifølge Ståle Solbakken vil det således være skadeligt for FC Københavns DNA, hvis de går væk fra deres velkendte zoneforsvar.
Læs også:Startopstillinger: Jess Thorup blæser til angreb mod Randers
Men nu er der som bekendt en anden mand i spidsen for taktikken i københavnerklubben, Jess Thorup, og over for TV3 Sport forholder han sig inden mandagens kamp til de kommentarer
- Nu så jeg ikke interviewet, så det kan jeg ikke forholde mig til. Men du har ret, at jeg prøver at sætte mit præg på holdet. Det giver ikke mening for mig bare at køre videre. Historisk har man skabt fantastiske resultater, og der har Ståle jo revolutioneret Superligaen i forhold til det.
Læs også:Ekspert: Ståle har ret - FCK-toppen mangler fodboldviden
- Men jeg skal ikke være Ståle Solbakken. Jeg skal være mig selv og sætte mit præg på det her hold. Folk elsker at snakke systemer og måden at gøre tingene på, men hvis jeg skal ændre nogle af de vaner, som man har haft, skal der ruskes lidt op i nogle ting. Det er det, jeg har gjort på den korte bane, lyder det fra Jess Thorup over for TV3 Sport.
Jess Thorup står mandag aften i spidsen for sin anden Superliga-kamp som cheftræner FC København, når de tager imod Randers FC.
Se klippet med Jess Thorup i videoen øverst i artiklen.
Læs også:Godt nok? Sådan har Solbakken præsteret på transfermarkedet
Læs også:FCK-boss reagerer på Solbakken-angreb: Kan ikke genkende det
Læs også:Optakt: AFC Ajax - FC Midtjylland