Efter at han afløste Ståle Solbakken som cheftræner i FC København, eksperimenterede Jess Thorup en smule taktisk. Men det var der nok nødt til, lyder det fra cheftræneren over for B.T. Sport.
Jess Thorup gik hurtigt væk fra Ståle Solbakkens velkendte zoneforsvar, mens han også forsøgte sig med et tremandsforsvar.
Læs også:Helenius tilbage i Silkeborg: Min interesse vakt med det samme
Det var ikke lige succesfuldt, og københavnerne løb ind i nederlag til både FC Midtjylland og Randers FC, mens Jess Thorups valg også blev vendt og drejet. Men eksperimenteringen har været nyttig for FC København, og nu nyder de effekten af det.
- Jeg er med på, at jeg fik en del tæsk i starten i forhold til at prøve noget og nye systemer, men det var måske det, der skulle til for at ruske op i nogle ting. Og få et andet syn på, hvad der egentlig skal til. Det var et skridt til siden eller ned for at tage to frem.
Læs også:FCN'er forklarer stærk hjemmebane: Udfordret af knoldede baner
- Det er det, jeg synes, vi får effekten af nu. Vi skaber nogle relationer offensivt, hvor jeg tænker: 'Hold da fast, kan det gå så hurtigt?’ siger Jess Thorup til B.T. Sport.
Jess Thorup og FC København har vundet deres seneste tre kampe mod henholdsvis SønderjyskE, AC Horsens og FC Nordsjælland. De er også kravlet op på sjettepladsen i Superligaen.
Læs også:Thorup i tvivl om FCK's Dubai-valg: Hvad kan en fodboldklub gøre ved det?
Læs også:Kan mærke forskel: Zanka slipper for at svare på dumme spørgsmål
Læs også:Vildt hug sikrede FCK sejren