Jesper Lindstrøm: Jeg forstår godt, hvis Arsenal kigger på Slimane
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Jesper Lindstrøm: Jeg forstår godt, hvis Arsenal kigger på Slimane

Den unge Brøndby-spiller Anis Ben Slimane har været sat i forbindelse med Brøndby IF, og holdkammeraten Jesper Lindstrøm forstår godt, hvis den engelske storklub holder øje med midtbanetalentet.

BT har tidligere fortalt, at den engelske storklub Arsenal har kigget lidt på Brøndbys 19-årige midtbanespiller Anis Ben Slimane, der først i dette forår har fået sin debut for de blå-gule.

Indtil videre er det blevet til syv optrædener i Superligaen for Anis Ben Slimane, som Brøndby utvivlsomt håber at kunne sælge for et stort beløb engang i fremtiden.

Læs også:Medie: Her er Brøndbys pris på Anis Ben Slimane

Anis Ben Slimanes holdkammerat Jesper Lindstrøm har også noteret sig rygterne om Arsenal, og han er ikke overrasket. 

- Jeg ved ikke, om det er rigtigt eller ej, men jeg har også læst lidt om det. Jeg kan godt forstå, hvis de har kigget lidt på ham, for han er god, ung og kan udvikle sig rigtig meget. Jeg ved ikke, om Arsenal lige er dét, han skal rykke til lige nu. siger Jesper Lindstrøm til Dplay.

Læs også:Storklubber så testkamp: De holdt nok øje med Brøndby-talent

Han lægger ikke skjul på, at han er en stor tilhænger af sin unge holdkammerat.

- Jeg synes, han er virkelig, virkelig god. Han er nok én af de spillere, der er sværest at tage bolden fra, når han har den for fødderne. Det eneste, han mangler, er noget mere hurtighed og noget spilforståelse i forhold til eksempelvis presspillet, siger Jesper Lindstrøm.

Du kan se hele interviewet med Jesper Lindstrøm i videoen i toppen af artiklen. 

Læs også:Brøndby vil forlænge med Slimane: Det er et skulderklap

Læs også:Brøndby-komet er tæt på ny kontrakt

Læs også:Brøndby-boss: Vi skal tage vores andel af transferkronerne