Brøndby-træner Niels Frederiksen har ikke været bange for at sende unge spillere i aktion i denne sæson, og det var onsdagens kamp mod FC Midtjylland et bevis på.
Mod de danske mestre valgte Brøndby at stille med en midtbane, der stod af Jesper Lindstrøm, Anis Ben Slimane og Morten Frendrup – og af dem er kun Lindstrøm fyldt 20 år.Både Slimane og Frendrup har været mere eller mindre fast inventar på midtbanen i dette forår, men den tredje plads har Lasse Vigen, Josip Radosevic eller Simon Tibbling oftest haft.
Læs også:Bedst og værst: Fisker stjal opmærksomheden
Dog nød Jesper Lindstrøm at få chancen på midtbanen, hvor han også glædede sig over samspillet med sine to unge midtbanekolleger.
- Det var sjovt, og det var spændende. Nu viste vi mod AaB, at vi godt kunne spille sammen. Så at Niels vælger at spille med os alle tre, det er selvfølgelig en cadeau til os, og det var super fedt, fordi vi kender hinanden så godt, ved hvordan vi spiller, og så har vi et godt forhold til hinanden for banen. Det, tror jeg, helt klart giver os noget på banen, fortæller Jesper Lindstrøm til Brøndbys hjemmeside.
Læs også:Avis: Her er Fiskers nye klub
Til gengæld var den unge offensivspiller ikke ligeså glad for, at kampen sluttede 1-1.
- Man kan vel godt godkende resultatet, men jeg ved ikke, om vi skal være tilfredse. Vi går altid på banen for at vinde, det gjorde vi ikke i dag, og derfor må vi tage det næste bedste, siger han.
Brøndby IF er aktuelt nummer fire i Superligaen med 53 point efter 35 kampe. Dog kan AaB overhale dem i tabellen, hvis nordjyderne slår FC København torsdag aften.