FC Midtjylland havde forud for søndagens opgør tabt de seneste tre kampe mod AGF, men denne gang lykkedes det for midtjyderne at få vendt tendensen, da de gik fra banen med 2-1-sejr.
Det er noget, som betyder meget for FCM-målmand Jesper Hansen, fortæller han i et interview på klubbens officielle hjemmeside.
- Og så ude mod AGF, som har skabt gevaldige problemer i perioder af de andre opgør, vi har spillet mod dem. De har ikke været en god modstander for os. De har haft skovlen under os, og derfor er det vigtigt at vinde. Også fordi vi ligger så tæt oppe i toppen - mod AGf som den ene. Derfor var det dejligt at vi holdt stand og var kyniske i første halvleg, siger Hansen.
Læs også:FCM overtager førstepladsen: Vi har lært af historien
Som følge af coronavirussen er kalenderen for fodboldklubberne rundt om i verden rykket sig, og da der venter en slutrunde til sommer, så er alt blevet presset eksra sammen i denne sæson. Derfor venter der nu otte kampe i de næste 30 dages tid for FC Midtjylland.
For Jesper Hansen er det derfor dejligt, at man kom godt i gang efter landsholdspausen, og han kalder det for første skridt på vejen i det hårde program, som Superligaens førerhold nu har foran sig med Ajax i Champions League som næste opgave.
- Jeg glæder mig bare helt vildt meget til at fyre den af. Det gjorde vi i dag, hvor vi kom i duellerne og det så fint ud fysisk. Det skal vi også kunne i næste weekend efter Ajax, siger han og fortsætter:
Læs også:FCM-kaptajn: Mod AGF lægger vi spillet til side
- Det her giver tro og håb og fornyet glæde ind på holdet - og så håber vi på, at vi ikke kommer ind i de her coronaproblemer mere end højst nødvendigt, lyder det fra målmanden, som i søndagens kamp måtte undvære brasilianske Evander, der er blevet smittet med corona.
Den kommende Ajax-kamp er på onsdag, og den spilles klokken 21 og sendes direkte på TV3+.
Læs også:Effektive FC Midtjylland stryger til tops efter sejr i topbrag
Læs også:Bedst og værst: FCM brød stime mod fødselsdagsfejrende AGF
Læs også:Dansk keeper drømmer om mere: Det har givet mig blod på tanden