Efter seks år og otte måneder er Jesper Hansen ikke længere sportsdirektør i OB, og der er nok af ting at se tilbage på for ham. Særligt i en klub, som mange har en mening om.
Det fortæller han i et interview på OB's officielle hjemmeside.
- Jeg blev også hurtigt bevidst om – nogle gange på den hårde måde - at jeg skulle have en del tålmodighed og forståelse for disse interesser, som jo kun er med til at understrege, hvor meget denne klub betyder for utroligt mange mennesker, siger han og fortsætter:
Læs også:OB-boss om salg af Bashkim Kadrii: Vi har fået en meget fin pris for ham
- Omvendt finder man også ud af, at der findes skjulte ressourcer alle vegne og ikke mindst stærke medarbejdere, som var og er mere end villige til at løfte opgaven med at få OB tilbage til toppen af dansk fodbold. Det handler om, at vi gør tingene sammen, og at ingen er over andre, og ikke mindst at man når længst, når man arbejder sammen, lyder det fra Jesper Hansen.
Den nu tidligere OB-boss slår fast, at det til tider føltes mere som om, at man gik efter manden end bolden, når det hele ikke var rosenrødt. Hansen har dog ikke ondt af sig selv, og peger på, at der skulle en økonomi på plads, inden man kunne høste de frugter, som man kan nu.
- I den forbindelse har fansene også sagt deres og fået luft i årenes løb. Men hånden på hjertet; jeg kan godt forstå dem. Fodbold handler om følelser, og det er passionerede folk, der elsker deres klub og bare vil have fremgang hele tiden. Det kan man jo ikke klandre dem, og derfor kan jeg godt se, at man har haft brug for at komme af med skarp bemærkning eller 10 over årene.
Læs også:OB-boss om nyindkøb: Han kan spille flere positioner i angrebet
- Det har jeg fint kunne leve med. Man kan jo se, hvor meget de holder af OB, eksempelvis når man ser den store tilskuerfremgang, der har været i det seneste år. Der har været sat gang i mange aktiviteter op til og på kampdagene, og der er her blevet udført et stort stykke arbejde af Jack Jørgensen og hans folk for at skabe disse rammer, lyder det fra Jesper Hansen.
Det er nu Michael Hemmingsen, der sidder som sportschef i den fynske Superliga-klub.
Læs også:Officielt: OB ophæver kontrakten med Anders K. Jacobsen
Læs også:OB forlænger med 20-årigt midtbanetalent
Læs også:OB jubler: 18-årig midtstopper forlænger sin kontrakt